Hjemkomstdato

Yay, nu ved vi hvornår soldaten kommer hjem og kan for alvor begynde at tælle ned, hvor mange dage der er tilbage. Vi er over halvvejs og det har faktisk ikke føltes som voldsomt langt tid.

Tror ikke lillesøster har problemer med at genkende ham. Hun har set ham på Skype flere gange om ugen, hvor hun tager ud efter ham for at røre ham.

Drengene skal lige bruge et par dage på at finde ud af, at far også bestemmer, at man også kan bede ham om hjælp og at han er hjemme for at blive. I hvert fald indtil næste gang….

Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke behøver tage mig at alt selv. Og at mandens mening om tingene også gælder – jeg er bare vant til selv at skulle tage stilling til det hele.

Og farmand skal hjem og lære vores hverdag at kende. Han skal have at vide, at ældstesønnen helst vil have, at vi køber baconleverpostejen til madpakken. At mellemstebarnet ikke længere er så vild med kernerugbrød, men skal have det samme mørke rugbrød som lillesøster. Og at lillesøster gerne vil have, at man stopper ved alle billederne på væggen, så hun lige kan sætte sine små, fedtede fingre på dem, lige skal røre ved jakkerne, når vi går forbi garderoben og gerne vil have, at man siger som en abe, når hun peger på Kay Bojesen-aben i loftet. Og alle de andre rutiner og “vi plejer”, som han skal vænne sig til.

Mens han er udsendt får han vasket sit tøj, spiser mad i en kantine, sover længe i weekenden, løber hver 2. dag og spiller fodbold om aftenen. Har sagt til ham, at han nok bliver nødt til at trappe lidt ned på al den alene-tid. Det bliver ikke en del af hans hverdag herhjemme…:-)