En dejlig weekend i sommerhus. Besøg af gode barndomsveninder og deres børn (hende, der er vant til at tømme muldvarpefælderne derhjemme, fik lov til at sove på sofaen ved siden af musefælden…). Solskin. Gåtur ved stranden. Rødvin, ost og tapas. Slik og “Rio 2” til børnene.

Og så lige lidt fysisk anstrengelse, som kan mærkes i ryggen i dag. Birketræerne havde i bedste snelandskabstil, dækket græsset til med visne blade. Dem fik ældstesønnen og jeg revet sammen og smidt i kompostdyngen. Ser sikkert ligesådan ud næste gang vi kommer derud.

Jeg er egentlig bare til sol og varme. Hader når der bliver koldt. Synes regn er irriterende. Hader sne og det besvær det medfører. Nej, sol og varme – det trives jeg bedst i.

Men jeg bor jo i Danmark, og der følger 3 andre årstider med end sommer, så med mindre jeg har tænkt mig at rykke familien op med rod og flytte til Bali i vinterhalvåret (og det har jeg ikke tænkt mig…), så må jeg lissom lære at leve med det. Finde det smukke og positive ved hver årstid, så jeg kan holde ud at være i det.

Det smukke ved efteråret er helt sikkert farverne. Se lige nogle smukke lyng jeg kom forbi den anden dag.

Vinterdynen er fundet frem fra kælderen. Jeg er ret kuldskær og har jo ikke min mand at varme fødderne ved i øjeblikket. Mine børn er noget mere “varmblodede” end jeg er, så ældstesønnen er gået med til at bytte sin lagentynde dyne ud med en sommerdyne nu, men hans store, fluffy dundyne kan jeg godt lade ligge i kælderen et par måneder endnu..

Vi har en meget lille have. Næsten ingen græsplæne. Et kirsebærtræ, der ikke har givet kirsebær i årevis. En masse krukker med blomster. To højbede – et til krydderurter og et til tomater. Det er ikke ligefrem fordi vi er selvforsynende i tomater, men der er en glæde for børnene i at kunne gå og holde øje med vores grøntsager. Vente på at de endelig er modne. Plukke dem. Og spise dem.

I år har vi også forsøgt os som kartoffelavlere. Købte 3 x PotatoPot. Fulgte instruktionerne til punkt og prikke. Ventede i spænding. Der skete ingenting! Hele sommeren har vi holdt øje med vores små kartoffelplanter, men hver gang vi kiggede til dem, blev vi skuffede.

Den anden dag var jeg så igang med at samle haveaffald til storskrald. Tænkte at jeg lige så godt kunne få tømt spandene for jord, så de kunne blive sat i skuret igen. Men se så hvad der dukkede frem.

Fine, fine kartofler. Ikke kæmpestore (er glad for at jeg ikke behøver skrælle dem, men bare skrubbe dem), men de smager så godt. Og det er vores helt egne! Fantastisk.

Det skal prøves til næste år igen.