Da vi købte vores sommerhus for 1 år siden, fulgte al interiør med. Det meste var fint og brugbart, andet var ok og tåleligt og nogle ting var ikke lige vores stil og måtte ud af huset, så vi kunne få plads til vores egne ting. Nogle ting er på “tålt ophold”, indtil vi får råd til at købe lige det, vi drømmer om.

Fx sofasættet. To- og trepersoners blomstret 80’er rædsel. Før placeret i vores stue. Nu i vores udestue, indtil vi får råd til at købe nogle loungemøbler, vi kan ligge og slænge os i.

Min mand synes det er alletiders sofasæt. Jeg får ondt i øjnene hver gang jeg kigger på det. Har prøvet at camouflere det med div. puder og tæpper, men det hele rutsjer bare rundt, hver gang nogen har siddet i sofaerne.

Det var ikke en option bare at sy nyt betræk til puderne, for sofaernes sider er også beklædt med rædselsstoffet, så det ville stadig kunne ses.

Så jeg gik i gang med projekt “sy-en-hætte-til-sofaerne”. Lyder nemmere end det var. Eller også er jeg bare meget dårlig til at tage mål… Hvorom alting er, efter lang tids retten til, syen om, indsætning af kiler og diverse andre halvdårlige løsninger på et sy-problem, har jeg nu fået syet denne ternede hætte til den ene sofa. Den er ikke perfekt, kunne helt sikkert være lavet på en pænere, smartere måde, men den gør det den skal: skjuler det blomstrede stof.

Jeg er tilfreds. Og gruer for at skulle i gang med den til 3-personers sofaen… Faktisk sidder man fantastisk godt i de sofaer. Måske man bare skulle beholde dem? Altså med hætte på!

Stoffet er fra IKEA.

Mine to drenge er som nat og dag. Der er tre års forskel på dem. Udseendesmæssigt er den ene mørk med brune øjne, den anden lys med grønne øjne. De vil aldrig det samme. Hvis den ene siger lys pålægschokolade (bare for at tage et eksempel…), siger den anden mørk. Hvis den ene vil gå, vil den anden cykle. Hvis den ene vil til højre, vil den anden til venstre.

Ældstesønnen hader at blive malet i hovedet og klædes ud. Allerede i 1. klasse, nægtede han at være klædt ud til fastelavn. Han har det ikke fra fremmede – hans far forsager også den slags pjank og unødvendigt pjat.

Mellemstebarnet kommer til gengæld mindst en gang om ugen hjem fra børnehaven malet som en zombie, Ninja Turtles, flagermus eller bankrøver. Han har en masse klæd-ud-tøj, som han bruger flittigt. Skifter gerne udklædning flere gange om dagen. Fortæller flere måneder i forvejen, hvad han skal være klædt ud som til fastelavn. Han elsker at være på.

Til hans fem års fødselsdag, ville han gerne have en dybthavsfiskedragt! Ikke et spørgsmål om “Kan du lave det, mor?”, men et krav. Og så må mor jo igang med at være kreativ. Jeg gik på nettet og fandt dette som inspiration.

Måtte selv udtænke fiskens udseende, så jeg fandt en jumpsuit i Føtex til 130 kr. i en farve, som jeg tænkte var passende til en dybthavsfisk. Lavede en skabelon, som jeg klippede fiskeskæl efter til ryggen. Syede nogle store, tomme øjne på. Klippede tænder i skum fra lillesøsters gamle madras og syede dem på rundt langs kanten af hætten. Og udtænkte en løsning til at få lys på hovedet af fisken. Det kunne sikkert have være gjort meget smartere (og pænere), men jeg fandt en lille lygte, satte den fast i madrasskum med ståltråd og syede det så fast på hætten.

Han er så glad for den dragt. Og købte den heldigvis så stor, at han kan have den i et par år. Igen, den kunne helt sikkert være blevet lavet pænere, hvis man havde ordentlig forstand på det med at sy, men drengen er tilfreds, og det er trods alt det vigtigste.

Jeg kan ikke hækle. Ville gerne. Kan ikke. Har set så mange fine, hjemmelavede hæklede barnevognsophæng, men er altså ikke selv i stand til at fremtrylle noget sådant.

I stedet har jeg været i Ikea og købe fingerbamser (lignende fåes også i Tiger). Dem har jeg syet på et skråbånd og sat fast med sikkerhedsnåle, så baby har noget at kigge på, når hun skal falde i søvn. Så længe det varer. Hendes storebrødre rev ALT ned, de kunne få fat i, så indersiden af deres kaleche var temmelig gold og kedelig at kigge på. Lad os håbe på at lillesøster har lidt æstetisk sans, og lader tingene hænge.

Når vores køkken- og toiletruller er tomme, gælder det om at være hurtig. Pap-rørene, som sidder tilbage, er nemlig en eftertragtet vare her i huset. Det er ikke grænser for hvad sådan et rør kan bruges til. Lyssværd. Kikkert. En zombie-arm hvor hånden er faldet af. Gevær. Horn. Listen er uendelig.

Jeg har dog været hurtigst de sidste par gange, og har fået lavet mig en lille samling, som jeg har malet. De skal bruges nede i mit lille, kreative hjørne i kælderen, så jeg kan holde lidt styr på pensler, blyanter og diverse andet. Dog ikke tunge ting, for så vælter det hele…

Jeg kan ikke hækle. Ville gerne. Kan ikke. Har set så mange fine, hjemmelavede hæklede barnevognsophæng, men er altså ikke selv i stand til at fremtrylle noget sådant.

I stedet har jeg været i IKEA og købe fingerbamser. Dem har jeg syet på et skråbånd og sat fast med sikkerhedsnåle, så baby har noget at kigge på, når hun skal falde i søvn. Så længe det varer. Hendes storebrødre rev ALT ned, de kunne få fat i, så indersiden af deres kaleche var temmelig gold og kedelig at kigge på. Lad os håbe på at lillesøster har lidt æstetisk sans, og lader tingene hænge.