På min jagt efter opskrifter til #sukkerfriseptember, fik jeg støvet bogen “Kernesund familie” af og faldt bl.a. over denne opskrift på side 179 med tunfrikadeller. Smagte super godt – meget bedre end jeg ville have gættet på. Og de var også et hit hos baby. Men det er al mad vist…

2 personer:

1 dåse tun i vand
1 stor, kogt sweet potato
1 stor, kogt gulerod
2 æg, hakket
1 håndfuld mandler, meget finthakket
Salt, peber

Mos de kogte grøntsager, tilsæt æg og tun. Rør de hakkede mandler i. Steg i kokosolie.

Jeg er egentlig bare til sol og varme. Hader når der bliver koldt. Synes regn er irriterende. Hader sne og det besvær det medfører. Nej, sol og varme – det trives jeg bedst i.

Men jeg bor jo i Danmark, og der følger 3 andre årstider med end sommer, så med mindre jeg har tænkt mig at rykke familien op med rod og flytte til Bali i vinterhalvåret (og det har jeg ikke tænkt mig…), så må jeg lissom lære at leve med det. Finde det smukke og positive ved hver årstid, så jeg kan holde ud at være i det.

Det smukke ved efteråret er helt sikkert farverne. Se lige nogle smukke lyng jeg kom forbi den anden dag.

Vinterdynen er fundet frem fra kælderen. Jeg er ret kuldskær og har jo ikke min mand at varme fødderne ved i øjeblikket. Mine børn er noget mere “varmblodede” end jeg er, så ældstesønnen er gået med til at bytte sin lagentynde dyne ud med en sommerdyne nu, men hans store, fluffy dundyne kan jeg godt lade ligge i kælderen et par måneder endnu..

Sommerhus. Solen skinner. Børn er glade. Baby sover. Sorte pøller på gulvet…. What?! Pøller?! Google muselort. Der er vist ikke så meget at være i tvivl om… Lort! (i bogstaveligste forstand).

Meget kan jeg klare, mens min mand er udsendt. Jeg kan vaske bil. Fylde diesel på bilen. Slå græs. Men jeg kan ikke, gentager lige, IKKE sætte musefælder op og efterfølgende tømme dem igen. Jeg er ikke i stand til at tage den mus i halen og smide den ud. Jeg kan bare ikke. Det er halens skyld. Den er simpelthen bare for klam.

Vores gode venner er i sommerhus længere nede af vejen. Jeg har sms’et til manden i huset om, at han skal komme og fjerne musen. Jeg gør det ikke. Hvis han ikke havde været her, ville jeg nok have ringet efter min far, som så måtte køre 1 time for at komme og ordne det. Jeg gør det ikke!

Skrev panikmail til manden igår, da jeg opdagede muselortene. Tryglede ham om at ringe hjem ASAP. “Det er jo bare en mus”, var stort set det eneste han svarede, hver gang jeg prøvede at fortælle ham om, hvor stort et problem jeg havde. Håber VIRKELIG ikke at der kommer flere ind i huset. Tanken om at de piler rundt på gulvet mens vi ligger og sover er da virkelig også for klam.

Ældste søn tilbød at bære musen ud. “Jeg tager den bare i halen”, sagde han. “NEJ!!”, råbte jeg. Er ikke sikker på at han ved hvor klam den hale er…

(altså svampen er ikke en kur mod tømmermænd…)

Nå, men det der med at være i sommerhus med gode venner var så hyggeligt, at vi da lige skulle have noget vin til maden. Og så lige en flaske mere. Og måske havde det været ok hvis vi havde stoppet der, men vi fik også taget hul på en flaske mere, men den drak vi dog ikke op.

Elsker når en aften, der skulle være helt almindelig, udvikler sig til grin, lange snakke og hygge. Men vi skulle nok have gået lidt tidligere i seng. Børnene var jo ikke lige med på den plan vi havde lagt om at sove længe. Kl. 7 meldte første barn sig klar. Og de to andre fulgte hurtigt efter. Så mor måtte op – der er ikke noget der hedder “at pleje sine tømmermænd” når man har tre sultne børn.

Senere på dagen gik de en tur på stranden, så mens lillesøster sov formiddagslur, fik jeg også lige en skraber på sofaen. Og med lidt hjælp fra en cola, frisk havluft og lidt let havearbejde, er tømmermændene ved at være væk. I aften står den på sodavand og tidligt i seng:-)

I får lige et svampebillede mere. Gik på jagt med mit kamera og tror at jeg fandt 15 forskellige slags svampe bare på vores grund. Så smukke at se på.

Ovenpå en hård nat med forkølet, pjevset baby, er det dejligt at kunne se frem til en weekend i sommerhus med gode venner.

Vi får ikke brugt vores sommerhus så meget når soldaten ikke er hjemme – der er meget der skal pakkes og gøres rent hvilket ikke altid er forligeligt med alenemor med tre børn.

Men denne weekend skal vi bruge i vores dejlige sommerhus. Sikke meget der når at ændre sig på en måned. Græsplænen er helt dækket med nedfaldne blade. Og svampe (ikke nedfaldne…). Smukke at kigge på, men jeg er ikke helt tryg i deres nærvær. Ved første ledige stund, bliver de hakket ned.