Jeg er en hygge-spiser. Spiser, når der står noget på bordet foran mig. Spiser indtil gryden er tom. Eller skålen er tom. Er meget dårlig til at mærke efter hvad jeg har lyst og plads til – bliver bare ved og ved og ved…
Af samme grund står der sjældent slik fremme her i huset. Det ville være inhaleret inden der var gået 2 minutter. Af mig, ikke børnene… Og jeg ville veje 150 kg.
Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at holde mig til de sundere alternativer, men det plejer ikke at holde i ret mange dage.
Har lige handlet disse dejlige sager i dag. Og det ser indbydende ud. Og smager godt. Måske denne gang kan jeg holde mig sukkerfri i lidt længere tid end blot et par dage?!
Mandler, soltørrede dadler, cashewnødder og morbær.
Så lakker ferien mod enden. Det er nu lidt sjovere at holde ferie (synes jeg), når man både er far, mor og børn. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt: “Ikke lige nu”, “Måske i morgen”, “Det kan vi ikke gøre, så længe jeg er alene med jer”, “Måske har jeg tid når baby sover”… Hader når jeg er nødt til at afvise mine børn igen og igen til fordel for dumme, praktiske opgaver.
Kan mærke at det her “mor-alene-med-tre-børn” halløj især begynder at gå ud over vores mellemste barn. Han bliver ikke set i så høj grad som han har brug for og krav på. “Kræver” min opmærksomhed ved at fjolle, lave dumme ting, græde, drille sin storebror… I går blev han ked af det, da vi spiste frokost, fordi vi grinte af lillesøsterens fjollerier. “I skal grine af mig”, hulkede han. Det gør så ondt på mig.
Det er svært at dele min opmærksomhed lige mellem tre børn som jeg selvfølgelig elsker lige højt, men som har så forskellige behov og som har så forskellige personligheder.
Han er helt øverst på listen nu, min 5-årige skat. Han skal sgu ikke føle sig overset, bare fordi hans far har et arbejde, hvor han rejser væk fra os i længere perioder. Det er ikke drengens valg.
Nå, men ferien har både budt på lidt af hvert – en hæslig oplevelse, skønt samvær med mine børn, udflugter, besøg hos venner, besøg af familie, syg stor dreng, bagning, udhulning af græskar, ballondyr og glaslygter. Her i weekenden har vi haft besøg af farmor og farfar – det frigav da lidt overskud til at bare være sammen med børnene.
I morgen starter min lille baby i vuggestue. Det er for vildt. Og jeg har lige skrevet en mail til min leder om at finde en dag, hvor vi kan holde møde sammen. En barsel er ved at være slut. Jeg synes ikke rigtig, at jeg er klar til det…
Efter gårsdagens kiksede småkage-bagning, kastede vi os i stedet over en klassiker, som vi vidste var et hit: hindbærsnitter. Nemt at lave, smager godt og så var regnvejrs-eftermiddags-underholdningen sikret.
Bland mel og bagepulver. Tilsæt smør, sukker og vaniljesukker og ælt dejen godt igennem med vandet.
Del dejen i 2 lige store portioner og rul den første portion ud på et stykke bagepapir. Smør hindbærsyltetøj på.
Rul den anden portion ud på et nyt stykke bagepapir og vip den hen over syltetøjet og den første bund ligesom et låg.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 min.
Når kagen er afkølet, pyntes den med glasur og krymmel.
Det står ned i stænger, så vi var nødt til at ændre vores efterårsferieplaner, som ellers skulle have foregået udendørs. Og med dyr.
Fik drengene overtalt til at bage. De ville gerne lave sådan nogle, hvor man kan udstikke småkager med forme, så jeg fandt en opskrift der lød god og som netop var til sådan nogle småkager….
Øhhh, NO! Kameler, elefanter og dinosaurer flød sammen til en kæmpe cookie. Brændte på, selvom de fik kortere tid i ovnen end det der stod i opskriften. Og så smager de mega-ringe! 2 bradepander, lige til at kyle ud! Øv!
Prøver at bage igen i morgen. Der bliver det hindbærsnitter – den opskrift har vi afprøvet før og den er god.
Et sikkert tegn på at julen nærmer sig, er at supermarkederne begynder at sælge julekalendere og “juleslik”. Og netop her finder vi en af mine aller, aller største laster. Kakaomandler. Kender I dem? Mandler dækket af chokolade og kakao. Vanedannende i ekstrem grad. Kan faktisk indhaleres i så hurtigt et tempo, at man ikke når at tage et billede af dem, før der kun er én tilbage i skålen. Og skålen er kun til ære for jer. Det kunne egentlig slet ikke betale sig at hælde op i skål, når man sammenholder med, hvor kort tid de lå der.
Så lad dog være med at købe dem! Nej, det er ikke en option. The end.
Eneste ulempe er, at de sviner ret meget, så undertegnede er førhen op til jul set med kakaodrys på hvid trøje eller med lidt kakao i mundvigen. Ikke særligt charmerende, men hvad gør det, når man lige har spist et stykke af himlen…:-)
