Hårvask hver 3. dag

Jeg er fra naturens hånd udstyret med et godt hår. Tykt, glat og hurtigvoksende. Ydermere er jeg velsignet med at have en veninde og en svigermor, der begge er frisører, så kan altid få råd og vejledning, hvis jeg er i tvivl om noget ift. mit hår, fx om en frisure eller en farve vil klæde mig. Og for at det ikke skal være løgn, så er min svigerfar sælger indenfor frisørbranchen, så jeg bliver ofte forkælet med nye og gode produkter til at forskønne mit hår med.

Men lige så fantastisk mit hår er, lige så håbløs er min hovedbund. Den klør og skæller og er helt uudholdelig, med mindre jeg bruger skælshampoo hver gang jeg vasker hår. Og efterfølgende føntørrer hår og hovedbund, idet fugt og vådt hår får kløen til at blusse op.

Det tager dog ret lang tid at pleje sådan et langt hår. Og tid er ikke det jeg har mest af, når jeg samtidig har tre børn (ohh, tør slet ikke tænke på hvordan jeg skal nå det, når jeg skal på arbejde igen…).
Under min sidste graviditet teede både hår og hovedbund sig eksemplarisk og jeg “øvede” mig derfor i at nøjes med at vaske hår hver 3. dag. Både for at skåne håret for slitage, men også for at spare tid. Den vane har jeg holdt fast i. Og når håret er træls og slasket den tredje dag, bruger jeg tørshampoo, i øjeblikket Kérastases power bluff. Derudover bruger jeg olie til spidserne. Og den eneste skælshampoo jeg hidtil har haft rimelig held med at holde kløen væk, er Renewal Hair & Scalp fra TRESemmé.

Hårprodukter

Pæne sommerfødder

Den er blevet udråbt til sommerens bedste nyhed flere gange. Hælstiften fra Matas. Og det er ikke uden grund. Hvorfor pokker er der ingen der har tænkt på at gøre den fedtede fodcreme til en stift før?!

Jeg har ikke voldsomt ødelagte hæle (ikke som en tidligere kollega der engang fortalte mig, at det var vigtigt, at hun gik til fodbehandling hver 6. uge – ellers sad hun nærmest fast i gulvtæppet hvis hun gik i bare tæer… Puha). Men de har revner, er tørre og under storetåen er der hård hud.

Jeg har brugt fodfil, høvl, creme, gået til fodbehandling, og alligevel blev det ikke rigtig pænere. Indtil Matas lancerede dette lille vidunder.

Fodcreme Matas

Jeg lader nogle der ved hvad de snakker om, forklare grunden til at det virker her og her. Jeg kan bare konstatere at efter 1 uge, hvor jeg har brugt stiften morgen og aften, er mine hæle simpelthen så fine og pæne. Og så smider jeg lige min fodfil ud…

Fødder i sand

Husk forøvrigt at benytte dig af sandets slibende effekt, hvis du er i nærheden af en strand i løbet af sommeren. Er også med til at holde hælene pæne.

Overplukkede øjenbryn

I de gode gamle 90/00’ere, plukkene jeg øjenbryn. Overgjorde det ikke som i mine-øjenbryn-er-en-streg, men plukkene dem smalle, som moden dikterede dengang.

Nu har moden ændret sig. Øjenbryn skal være fyldige og buskede. Det er mine ikke. De har taget skade af al den plukkeri, så de er ujævne og nogle steder mangler der hår. De er på vej ud igen, hårene. Men det tager godt nok lang tid. Og så er de lyse i lang tid, så man kan ikke rigtig se at de er der. Jeg har i snart 3 år kun plukket de hår der var helt på afveje. 3 år!!

Øjenbryn

Jeg har brug for hjælp, så jeg bruger Maybelline’s Brow drama (medium brown) og Cliniques Instant lift for brows, farve 02, soft brown (den farver også på huden, så man ikke kan se de manglende hår). Combi er perfekt og jeg er tilfreds når jeg kigger mig i spejlet. Men gad da godt bare at have nogle pæne bryn uden hokus-pokus.

Når jeg får det, så er det nok ved at være tid til at moden skifter igen. Til smalle bryn. Så hopper jeg ikke med på den modebølge…

Makeup for brows

Striber der virker

For et par uger siden, vandt jeg en konkurrence. Blandt de fine ting jeg fik tilsendt, var der også  et produkt, som hjælper sommerstriberne på vej i et kedeligt vinter-ikke-så-blond-længere hår. Casting Sunkiss Jelly fra L’Oreal.

L'Oreal Sunkiss jelly

Metoden er enkel: geléen påføres i enten vådt eller tørt hår. Enten i hele håret eller i striber. Hvis håret udsættes for varme fra fx føntørrer eller sol, virker det endnu bedre.

Og det bedste af det hele er, at effekten er permanent – ligesom ægte kærlighed (det står der!) Nå, men bortset fra det sludder, så virker geléen rigtig godt. Allerede første dag kunne jeg se forskel, så fortsætter sommeren over og håber på at det holder et stykke ind i efteråret. Lysner faktisk håret så meget, at de få grå i tindingerne bliver lidt usynlige. Big WIN:-)

Jeg brugte den der hedder 02, fra dark blonde til light blonde. Gav 01 til en veninde som har mørkere hår end jeg. Hun fik også allerede første dag kommentar (fra sin mor) om hun ikke havde fået lysere hår.
Det virker!!

Sol-striber

The winner takes it all…

Yay, jeg vandt Julia Lahmes fine sommerkonkurrence og fik igår disse skønne ting tilsendt:

image

Kan slet ikke vente med at komme igang med at afprøve det:-)

Tror ikke jeg nogensinde har vundet noget (ud over mandelgaven…), så det er stort det her. Vil dog ikke udelukke at ældstesønnen blev en smule skuffet, da jeg fortalte at jeg havde vundet en konkurrence, og han så fandt ud af at det ikke var Beauvais rejsekonkurrencen på 100.000 kr… Pyt, jeg er glad:-)

Han fik lov til at bestemme hvilken neglelak jeg skulle afprøve først og valgte (ikke overraskende) den blå, Chills & thrills. Vildt flot farve og dejligt at se neglene klædt i en ny farve.

image