Udsendt

Min mand har været udsendt flere gange i forbindelse med sit arbejde. Før jeg mødte ham, var han udsendt 2 gange (“Tog afsted som en dreng, kom hjem som en mand” som min svigerfar engang har sagt).

Da vi ventede vores første barn, var han udsendt i 6 ud af de 9 måneders graviditet. Han kom hjem 12 dage før jeg havde termin (men jeg endte med at gå 14 dage over termin, så det var SLET ingen problem at nå hjem i tide..:-)). Han var udsendt igen i 2 måneder, da vores ældste barn var 8-10 måneder gammel.

Da vores 2. barn var 2 måneder gammel, tog min mand afsted igen, denne gang i knap 4 måneder. Jeg var alene hjemme med 2 børn. Det var egentlig okay. Jeg var på barsel, ældste barn gik i børnehave og kunne komme når vi var klar om morgenen eller kunne holde fridage.

Han skal afsted igen. Det vidste vi godt, så det var med i vores planer. Forskellen er at denne gang er jeg alene med 3 (TRE!!) børn. Denne gang kan vi ikke tage os god tid om morgenen og holde fridage, for ældste barn skal være i skole kl. 8.00. Så 3 børn og en mor skal være klar til afgang kl. 7.40 fem dage om ugen i et par måneder. Det skal nok gå. Skal bare lige ind i rutinen med at lægge tøj frem og pakke tasker om aftenen. Arbejde på at gøre midterstebarnet lidt mere selvhjulpent (og i et lidt hurtigere tempo…). Og få timet lillesøsters søvn så det passer med at hun alligevel trænger til en lur, når vi triller afsted med barnevognen. Godt at jeg er på barsel! Og godt at jeg er den logisk-matematisk-skematiske-planlægningsagtige type:-)

Sidst farmand tog afsted, lavede han en “Far og søn” billedbog sammen med det ældste barn. En masse farvede papirer i A5 størrelse, som vi limede billeder på, skrev tekst, laminerede og satte sammen med en snor. Billeder bare af de to hvor de er i svømmehallen, spiser is, cykler, læser bøger, fjoller, hygger sig, kælker, er i zoo… Den blev der kigget rigtig meget i mens far var afsted. Vi skal have lavet en ny, denne gang til det mellemste barn, så han har noget at kigge på og mindes, når savnet af hans far bliver for stort. Det er rart at falde i søvn med sådan en billedbog under puden. Og rart at have den med i børnehaven. Så jeg skal i gang ved computeren med at finde en god bunke billeder frem af far og søn. Skal også have opdateret ældstesønnens album. Lillesøster må nøjes med at få et stort billede af sin far til at stå på kommoden, som hun kan kigge på engang imellem og (måske?) huske på hvem han er…