For 2 måneder siden gav jeg mig selv den udfordring, at jeg ikke måtte købe tøj og sko til mig selv i 2 måneder, med mindre at det var strengt nødvendigt. Hvorfor? For at åbne øjnene lidt op for, at mange af de klat-tøjindkøb jeg gik og gjorde, ikke var særlig nødvendige. For jeg har tøj nok. Jeg mangler ikke noget. Jeg er ikke slave af moden, så har ikke trang til at købe det nyeste nye, bare fordi jeg kan.

Så 2 måneder uden indkøb. Eller næsten… Jeg har købt en sort cardigan, helt uundværlig i min garderobe – den anden begyndte at lugte mærkeligt og kunne ikke reddes…

Og det var faktisk overraskende nemt at undvære shopping. Jeg har ikke manglet noget, men har tværtimod været god til at bruge de ting jeg allerede havde i skabet. Har fået sorteret i en del af mit tøj og dermed fået gjort lidt plads på hylderne igen. For jeg skal selvfølgelig have noget nyt tøj engang imellem.

Om ikke så lang tid, skal jeg starte på arbejde igen. Der vil jeg gerne se lidt ordentlig ud. Orker ikke at dukke op i præcis det samme jeg havde på, da jeg gik på barsel for 1 år siden. Så der skal lidt nyt til, og det glæder jeg mig da til, at skulle ud og købe ovenpå sådan en shopping-tørke.

Jeg ELSKER Ikea. Kan slet ikke forstå at jeg ikke har lavet et indlæg om den fantastiske butik endnu. For jeg kommer der virkelig tit.

Jeg elsker konceptet med, at man altid kommer til at købe alt muligt, man ikke havde brug for. Elsker at møblerne er så billige, at man kan tillade sig at blive træt af dem igen. Elsker at tingene (modsat deres ry) er lette at samle, selv for en uhandy-woman. Elsker at maden er billig og at børnene kan gå hen og lege når de er færdige.

Så i dag, da børnene plagede om at spise “i Kea”, som mellemstebarnet stadig kalder det, så overgav jeg mig (hurtigt), satte resterne fra i går som vi ellers skulle have haft til aften, i fryseren, fyldte bilen op med børn og kørte afsted. Spiste tidligt, lillesøster fik smagt sine første köttbullar, jeg fik byttet de fejlindkøbte mørklægningsgardiner og fik købt stof til vores sommerhus-sofaer (indlæg følger, så snart jeg har lavet sofaerne om. Det bliver pænt!).

Og så fik jeg købt en lille notesbog, som jeg ikke har brug for. Men kunne ikke lade være. Har en svaghed for pæne blokke og hæfter. Men ved på stående fod ikke lige hvad jeg skal bruge den til…

Se hvad jeg købte på loppemarked i går.

Sættekassen er til mellemstedrengen, som slår alle rekorder i indsamling af nips i form af sten, skaller, figurer, skrammel fra Kinderæg osv. Min plan er at få den blæst godt igennem med morfars kompressor, male den (måske ved en autolakerer – hvor mange penge koster det mon??) og sætte tapetstykker ind i alle hullerne (ja, super genialt og godt udtænkt, jeg ved det…).

Udfordringen er, at den skal hænge på et drengeværelse, så det må ikke blive for pastel og blomstret. Jeg smutter lige på Pinterest og får nogle ideer.

Åh jo, prisen… Jeg snakkede efterfølgende med en garvet loppehaj – hun sagde, at den nok var 50 kr værd, fordi den mangler et håndtag i toppen. Jeg gav 100 kr.!!! Synes faktisk den er 100 kr. værd. Men ville da hellere have givet 50 kr.

En af de dejlige ting ved sommeren, er de mange loppemarkeder rundt omkring i landet. Nyder at ose rundt og er i gang med at lære mine drenge forskellen på kvalitet og skrammel. Den ældste er ved at lære det og sidder tungt på sin pengepung. Mellemstebarnet er klar til at købe alt hvad han ser:-)

I går var jeg på kunsthåndværkermarked. Der var masser at filt, strik, ting der var hæklede og hjemmesyede, sten, glas, keramik, flet – mange, mange fine ting.

Jeg købte en stor hagesmæk til min datter. Og så faldt jeg pladask for denne fine, lille vase.

Folk der kender mig, ville sige, at det er typisk for mig, at købe noget med de farver. Og den passer da også perfekt til de grimme sofaers midlertidige betræk. Fik mig en god snak med kunstneren om alt og intet. Det er en sjov måde at handle på, når man kan snakke med kunstneren herself.

Ville ønske at jeg havde nogle flere penge til at købe unika-brugskunst. Det er bare noget andet end at købe brugskunst i IKEA… (Og i øvrigt ikke et ondt ord herfra om IKEA – elsker den butik).

Nå, men når man falder for noget, så gælder det om at slå til… Jeg ELSKER mine Birkenstock sandaler, hvad enten de er mode eller ej. Man går afsindigt godt i dem og de er så fine til et par sommerbrune fødder. Og som en veninde så venligt mindede mig om, så skulle jeg jo huske at fejre, at jeg klarede de 21 dage uden cola, så jeg købte et par mere. Har jo allerede købt et neutralt par, så denne gang var jeg lidt mere vovet.

Jeg er så gammel, at jeg var med på Dr. Martens-trenden i 90’erne. Næsten alle havde sorte støvler – det var det sikre valg og sort passer jo til alt. Hvis man så havde råd til et par mere, var man måske lidt mere vovet. En veninde havde et blomstret par. Og en anden et skotsternet par. De var super fede. Ikke fordi de passede til alt, men fordi de var anderledes. Det er sådan jeg har det med mine Birkenstock nu. Elsker at de er anderledes.

Mine Dr. Martens var mørkeblå – og jeg elskede dem. Havde dem på hver dag, til kjoler, til jeans (de hed cowboybukser dengang…), til fest, til shorts…

Bestilte Birkenstock fra Tyskland igen, denne gang en model Arizona Suki Blue (Papillio). Superhurtig levering – direkte til sommerhuset. I like!