4 timer uden baby

Min store, dygtige pige skulle i dag sove i vuggestuen for første gang. Jeg har taget indkøringen i meget små bidder, simpelthen fordi jeg kan! Der er stadig over en måned til jeg skal starte på arbejde og vores yngste datter skal nok komme til at tilbringe mange, mange timer i vuggestuen med de rigide mødetider jeg skal tilbage til, så tænker ikke at der er nogen grund til at overgøre det på forhånd.

Hun har simpelthen taget opstarten i vuggestue så flot. Hun er nysgerrig, opsøgende og virker tryg ved at være der. Er ikke bange for høje lyde eller andre grædende børn (er jo også vant til larm hjemme fra sine brødre…). Det er en fornøjelse at aflevere hende dernede. OG at hente hende igen:-)

4 timer. Helt alene. Ingen jeg skal følge på toilettet. Tørre næse på. Skal ikke pakke ekstra skiftetøj. Jeg har bare mig selv at holde styr på! Hvad bruger man 4 timers frihed til? Man tager selvfølgelig ud og shopper med en kollega, der lige netop havde fri i dag!

Og bagefter? Da pengene var brugt? Så vasker man da bil!

Panikkede lige over, at bilen ikke er blevet vasket i 3 måneder. Lovede ellers manden højt og helligt, at det skulle ske hver 3-4 uge. Men, helt alvorligt, jeg har ikke lagt mærke til, at den var beskidt. Altså indtil jeg pludselig godt kunne se det. Bilen er trods alt hvid, så det er ikke svært at spotte snavs.

Nu er den til gengæld blevet så beskidt, at den ikke kan blive ren igen. Fluerne foran, de sad der stadig, da bilen kom ud af vaskehallen… Ups! Mand kommer hjem om 12 dage. Hvis nu jeg først vasker lidt med en børste og kører den igennem vaskehallen igen, mon ikke fluerne så er forsvundet? Og manden opdager slet ikke noget…

Bilvask

Sund, hjemmelavet mad

Der er dage, hvor baby er pjevset og hænger i mine ben. For eksempel i går. Der fik jeg Yum yum noodles til aftensmad.

Og så er der dage som i dag, hvor hun har sovet og spist som hun helst skal – så står menuen til aften på humus, blomkålspandekager og kyllingedeller.

Jeg ved selvfølgelig godt hvad der er sundest og bedst for mig, men nogle dage er det bare vanskeligere at gøre “det rigtige”. Prøver at bibeholde et nogenlunde højt niveau for mine børns mad og så må jeg slække et andet sted. Det bliver i stedet min mad (og krop) det går ud over.Blomkålspandekager

Pyt! Manden kommer hjem om 14 dage. Det skal nok gå alt sammen:-)

 

Knald på!

Pyh, jeg synes, at jeg har lidt rigeligt at se til i disse dage. Jeg har en stor dreng hjemme fra skole med feber og hoste. Jeg er ved at starte lillesøster op i vuggestue, hvilket går voldsomt meget ud over søvnen, som skal skubbes lidt, for at komme til at passe. Jeg har et midterbarn som kræver min opmærksomhed. Og så har vi farmor boende, hvilket er en stor, stor hjælp på mange områder, men som samtidig betyder ændrede rutiner. Jeg skal forestille, at have styr på indkøb, aftensmad og være en smule selskabelig om aftenen i stedet for at begrave mig i en bog, som jeg ellers har været vant til i flere måneder nu.

Lillesøster klarer vuggestueopstart rigtig flot. Hun er nysgerrig, opsøger de andre børn, tør komme op på armen af en voksen, holder fast i sit legetøj, når en af de større børn kommer og vil tage det fra hende (man er vel hærdet hjemmefra). Men hun er træt, for hun mangler sin formiddagslur. I går faldt hun i søvn på vej hjem fra vuggestuen og sov i 3 timer.

Storebror sidder bare og hænger foran tv hele dagen. Han har ikke engang lyst til at spille iPad! Har det ok, men får så pludselig feber og ondt i maven. Spiser ikke rigtig noget og sover dårligt om natten. Er bange for at det trækker ud hele ugen før han er klar til at komme i skole igen.

Og mellemstebarnet får al den tiloversblevne energi jeg magter at skrabe sammen. Vi er i gang med at lave en kongekrone i bedste Art Attack-stil, tegner, spiller spil og krammer. Kan mærke, at han virkelig har brug for mig i øjeblikket.

Troede at vi var langt forbi det tidspunkt, hvor der kunne opstå kriser i forbindelse med soldat-udsendt-projektet. At vi med kun 3 uger tilbage bare kunne gå og glæde os til han kommer hjem igen…

Hindbærsnitter

Efter gårsdagens kiksede småkage-bagning, kastede vi os i stedet over en klassiker, som vi vidste var et hit: hindbærsnitter. Nemt at lave, smager godt og så var regnvejrs-eftermiddags-underholdningen sikret.

25 stk.
Dej:
5 dl mel
1 tsk. bagepulver
150 g blødt smør
1 dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
1/2 dl vand

Fyld:
1 1/2 dl hindbærsyltetøj

Glasur:
300 g Flormelis
Lidt vand

Krymmel

Bland mel og bagepulver. Tilsæt smør, sukker og vaniljesukker og ælt dejen godt igennem med vandet.
Del dejen i 2 lige store portioner og rul den første portion ud på et stykke bagepapir. Smør hindbærsyltetøj på.
Rul den anden portion ud på et nyt stykke bagepapir og vip den hen over syltetøjet og den første bund ligesom et låg.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 min.
Når kagen er afkølet, pyntes den med glasur og krymmel.

Hindbærsnitter

Hjemkomstdato

Yay, nu ved vi hvornår soldaten kommer hjem og kan for alvor begynde at tælle ned, hvor mange dage der er tilbage. Vi er over halvvejs og det har faktisk ikke føltes som voldsomt langt tid.

Tror ikke lillesøster har problemer med at genkende ham. Hun har set ham på Skype flere gange om ugen, hvor hun tager ud efter ham for at røre ham.

Drengene skal lige bruge et par dage på at finde ud af, at far også bestemmer, at man også kan bede ham om hjælp og at han er hjemme for at blive. I hvert fald indtil næste gang….

Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke behøver tage mig at alt selv. Og at mandens mening om tingene også gælder – jeg er bare vant til selv at skulle tage stilling til det hele.

Og farmand skal hjem og lære vores hverdag at kende. Han skal have at vide, at ældstesønnen helst vil have, at vi køber baconleverpostejen til madpakken. At mellemstebarnet ikke længere er så vild med kernerugbrød, men skal have det samme mørke rugbrød som lillesøster. Og at lillesøster gerne vil have, at man stopper ved alle billederne på væggen, så hun lige kan sætte sine små, fedtede fingre på dem, lige skal røre ved jakkerne, når vi går forbi garderoben og gerne vil have, at man siger som en abe, når hun peger på Kay Bojesen-aben i loftet. Og alle de andre rutiner og “vi plejer”, som han skal vænne sig til.

Mens han er udsendt får han vasket sit tøj, spiser mad i en kantine, sover længe i weekenden, løber hver 2. dag og spiller fodbold om aftenen. Har sagt til ham, at han nok bliver nødt til at trappe lidt ned på al den alene-tid. Det bliver ikke en del af hans hverdag herhjemme…:-)

Kalender