To-do, not to-do…

For flere måneder siden, lavede jeg en liste med ting vi skulle få styr på, inden manden skal rejse. Intet er ordnet!!

Jeg bliver irriteret – på manden som ikke har tid nok (læs: ikke gik i gang i ordentlig tid…) til at få det ordnet. På mig selv, fordi jeg ikke selv kan gøre det. På vores familier, fordi de ikke tilbyder deres hjælp.

Havde engang en kollega, hvis mand var ansat ved Jægerkorpset. Han var tit afsted på øvelser, og hver gang købte han stort ind af alle de besværlige ting, som hans familie ville få brug for, mens han var afsted: bleer, toiletpapir, vaskepulver, sodavand… Så skulle konen bare sørge for at handle ind til almindelig madlavning. Sådan et overblik har min mand ikke…

Jeg ved, at det ikke er af ond vilje. Han prioriterer bare de allermest nødvendige ting og (selvfølgelig og heldigvis) den sidste tid med børnene. Men det ændrer ikke på, at det er mig, der står tilbage med alle opgaverne, når han er rejst. Irriterende små-opgaver, som hurtigt kunne løses når man er to, men som virker helt uoverskuelige at give sig i kast med, når man er alene med det hele.