Rå forårsruller

Én ting af gangen…

Jeg har en to-do liste som især i disse måneder, hvor jeg er alene med børnene, er uendelig og fyldt med ting, som jeg normalt ikke plejer at skulle tage mig af.
Nogle af tingene er presserende (fylde diesel på bilen). Andre ikke nær så vigtige, men dog rare at få gjort (klippe negle og rense ører på børn). Og andre ting er helt ligegyldige, men har ligget så længe, at de irriterer mig hver gang jeg ser det, så de skal også streges fra listen (lime klo fast på Lego Chima løvehånd).

Der kommer hele tiden nyt til. Selvom opvaskemaskinen blev tømt i morges, så kommer den jo på listen igen. Det samme gør vasketøjet. Støvsugningen. Oprydning. Madlavning. Indkøb….

Jeg bliver aldrig færdig og jeg kan nogle gange godt blive lidt træt i hovedet, når jeg tænker på alle de ting jeg skal have ordnet. Men der er ikke rigtig andet at gøre, end at tage det fra en ende. Én ting af gangen.

I dag har jeg ordnet noget før det gik galt. Jeg har nemlig været handywoman og skruet på tremmeseng og trappegitre. Det var ikke presserende, men baby er begyndt at møffe omkring og jeg véd at en dag, når jeg mindst venter det, er hun pludselig ude ved trappen. Eller har rejst sig op i sin seng. Så for at undgå faldulykker, har jeg flyttet bunden af tremmesengen helt ned. Og sat trappegitter i stueetagen og på 1. sal. Til gene for os andre, men for babys sikkerheds skyld.

Så kan de par ting da streges fra listen. Og de kommer ikke på igen…image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rå forårsruller