I vores gamle hus fra 1925, har vi ikke ret mange gode opbevaringsmuligheder. Vi har i løbet af de 9 år vi har boet her, forsøgt forskellige løsninger, men flere steder er det stadig ikke lykkedes for os, at finde det helt rigtige.

Igår leverede min far den helt rigtige løsning til vores kælder under trappen. Der var et skråt, åbent “rum”, som kunne blive udnyttet godt, men som bare endte i rod og kaos.

Min far har, efter ide fra et eller andet boligblad, snedkereret to skrå reoler, som udefra ligner skabslåger, men som altså bliver trukket med ud sådan at man også kan komme til de allerbagerste ting. Det er hvidt. Og det giver sådan en dejlig ro for øjet, at komme ned til det fremfor det tidligere kaos. Der er stadig de samme ting i skabene, men nu slipper jeg for at se på dem.

Ville ønske at jeg havde hans evne til selv at kunne bygge de ting jeg står og mangler. Har altid været lidt misundelig på de folk, der har lavet deres eget sofabord og bygget en køkkenbænk…

Så fik man også prøvet det… At nogen trængte ind i vores hjem, rodede rundt i vores skabe og skuffer på jagt efter værdier, imens vi intetanende nød starten på efterårsferien… Føj, hvor ubehageligt.

Tanken om, at det trygge hjem, som vi virkelig har gjort hvad vi kunne for at sikre imod tyveri, slet ikke er særligt sikkert, er ikke ret rar. Tanken om, at der har gået én og rodet rundt i vores ting, er ikke ret rar. Tanken om at han kan komme igen, er heller ikke ret rar. Og tanken om, at hvis han kunne komme ind, så kan andre jo også, er slet ikke ret rar.

Han har udelukkende været ude efter kontanter. Sådan nogle har vi slet ikke liggende, så al det rod han har lavet, var til ingen verdens nytte. Han kom herfra med max et par hundrede kroner, som han stjal fra ældstesønnens sparebøsse. Har haft fat i Nintendoen, PS3, et gavekort til Babysam, løbeur og min mands gode sportsure, men har ladet det ligge. Har endda Kay Bojesens fine abe hængende, men nej… Han har kun ville have kontanter.

Så for det sørgelige udbytte, har han giver mig et helvedes bøvl. Børn der skulle passes. Oprydning. Gennemgang af hver eneste kasse, skab og skuffe i huset. Tænk, tænk, tænk hvad havde vi i den kasse?! En hel dag hængende i mobilen for at snakke med politi, forsikring, låsesmed, vindueskarm-reparatør, familie, der tog sig af mine børn, venner som var bekymrede, udsendt mand, der sidder langt, langt væk og ikke kan gøre en skid for at hjælpe sin kone. Øv, for en situation.

Jeg vidste heldigvis godt, at jeg kom hjem til et hus med indbrud. Klassekammeratens mor ringede nemlig til mig. Hendes søn havde været her forbi, for at ville lege med min søn. Han havde kigget ind i vores baghave og havde set to vinduer stå åbne og nogle pyntefigurer ligge smidt på græsplænen, så havde fortalt sin mor, at han troede at der havde været indbrud.

Jeg tudede hele vejen fra opringningen og hjem, indtil jeg kunne se at han havde ladet vores computer stå, med alle vores dyrebare billeder. Så kunne jeg tænke klart igen.

Jeg er lykkelig over, at han ikke tog andet. Og pisse vred over, at man ikke kan få lov til at have sine ting i fred. Jeg tager ikke andre folks ting – hvorfor kommer der så en og tager mine ting?

Tyven hoppede ud af vores køkkenvindue i 1 1/2 etagers højde. Det lille børne bord-bænkesæt, som han landede på, er smadret til pindebrænde. Jeg håber f…… at han brækkede foden. Karma lige tilbage i fjæset, din sørgelige skabning!

Baby og jeg sover her selv i nat. Det er ok. Som udgangspunkt er jeg ikke bange for at det sker igen. Men soldaten er i gang med at checke forskellige tyverialarmer. Nu bliver vi sådan nogle med alarm og overvågning på huset…. Lort!

Vi bor i et gammelt hus fra 1925. Vi elsker vores hus. Det har sjæl og charme, men det er ikke særlig praktisk indrettet og har ikke de fede indbyggede opbevaringsløsninger, som de nye huse har. Slet ikke! Så gennem årene har vi købt flere forskellige slags opbevarings skabe, skuffer, hylder, kurve, reoler, kommoder… Vi har fundet nogle ok løsninger i de fleste rum, men det er svært at få det helt godt alle steder.

I huset har vi både loft og kælder, som stille og roligt gennem årerne er blevet fyldt op. Det er sådan noget man gør, når man har pladsen til det. Og det irriterer mig helt vildt. Det med at fylde sit hus op med ting, som man egentlig ikke har brug for mere. Eller som man engang (formentlig ikke…) får brug for igen. Så vi køber flere reoler og kasser, hvor vi kan opbevare vores ting. Og det vi burde gøre, var at sortere ALT og køre det vi ikke skal bruge mere, på genbrugspladsen. Eller sælge det.

Vi har et hul under vores kældertrappe, som, hvis det blev udnyttet optimalt, ville være det perfekte sted at gemme julepynt, børnenes overtøj, ekstra køkkenruller, udendørs legesager eller køletasker. Men der skal en skræddersyet løsning til. En tømrer, der kommer og måler op, saver til og bygger et skab, der passer præcis til vores skæve trappe og ikke-i-vater-gulv. Det er ikke en løsning vi har råd til. Min mand kan lave mange ting selv (når han er hjemme), men har bare ikke tiden til det.

For nogle uger siden blev det for meget for mig at se på den bunke af fodbolde, køletasker, en pose kul og kasser med vintertøj, der bare lå og rodede rundt (og har gjort det on/off i de 9 år vi har boet her…). Så fik fat i nogle reoler, som min mand har købt til hans værksted, men som ikke kommer i brug lige foreløbigt, samlede dem, sorterere i tingene, puttede i kasser og organiserede.

Ahhh, det var rart. Nu kan jeg trække vejret hver gang jeg går forbi. Og så har jeg sat min far på en opgave, der gør det endnu bedre dernede. Han kan nemlig det samme som en tømrer kan – måle op og specialfremstille. Det er bare ikke så tit, at han har tid til det (han er jo pensionist…) og min mand synes, at svigerfar har rigeligt at lave, så han vil ikke bede ham om hjælp. Glæder mig virkelig til det projekt er afsluttet. Har det så godt med lukkede, hvide overflader. Det kan godt være, at der er rod inde bagved, men det gør ikke så meget. Bare jeg ikke kan se det:-)

Jeg går meget op i, at gøre vores hjem pænt og hyggeligt. Min mand er rimelig ligeglad med det område, så jeg har rimelig frie tøjler. Men faktum er, at de fleste af vores møbler kan findes i IKEA-kataloget. Billigt, praktisk, men ikke særligt personligt. Jeg gør hvad jeg kan for at gøre tilføre huset netop dét, der gør det til vores hjem, vores stil.

Og jeg vil i løbet af de næste par uger, tage jer med på en lille foto-reportage i vores hus.

Vi starter på toilettet. Ligger i stueetagen. Måler 1×1 kvm, så det er ikke beregnet til alle (mænd, der skal sidde ned, tykke damer…). Men super praktisk når man har børn. Så kan det ikke nytte noget, at de enten skal i kælderen eller op på 1. sal, for at kunne komme på toilettet. For så går det galt. Og desuden kan de stå på toiletlåget, når de skal vaske hænder.

Toilettet var bourdeux-rødt (!) da vi flyttede ind. Det fik jeg hurtigt gjort noget ved. Vi har også skiftet toilettet ud med et mere vandbesparende et og vasken med en hjørnevask, som er endnu mindre end den gamle (tror ikke de fås mindre…).

Og så har jeg faktisk et par gode minder fra det toilet (ja, det er ikke ofte man forbinder toilettet med gode minder…). Det var nemlig præcis her jeg tog en graviditetstest for snart 9 år siden. Og det var også her jeg løb ud, da vandet gik cirka 9 måneder senere:-)

Hyggelig lille fyr, der forsøger at pakke vores forhave ind i spind.

Synes også der er spind overalt indenfor – under reolerne, oppe i hjørnerne. Så snart jeg åbner et vindue op for at lufte ud, kravler der en ny edderkop ind og går igang med at omdanne vores hjem til et finmasket net af spind. Heldigvis er de knap så store som denne udendørs fætter, så jeg kan godt “klare” at fange dem.

Det er jeg for øvrigt også vant til. Selvom min mand er uddannet ved militæret og en rimelig hård gut, så rører han ikke edderkopper. Allerhøjeste fanger han den i en bøtte og sætter den ud i naturen igen (hvorefter den så kravler ind igen…). Men oftest kalder han på mig, så jeg kan komme og smaske udyret med min badetøffel.