Store Fødselsdags Måned

En iagttagelse

I går, da vi var på Bones og fejre mellemstemanden, var der sådan lidt små-kaos. Vi havde lige sat os, da jeg kom i tanke om lillesøsters rugbrødsmadder ude i bilen. Så jeg måtte efterlade 3 børn – ældstesønnen med ordre om at holde øje med sin lillesøster – spæne over vejen og hente hendes aftensmad.

Lige ind af døren igen, råber fødselsdagsbarnet: “Mor, jeg skal lave lort”. Jeg tysser på ham, kigger mig omkring for at se, om der var nogen der hørte det, hvilket bare får ham til at sige det en gang til. Højere. Hiver ham med på toilet – Ja, du skal stadig kigge efter din lillesøster – og får det ordnet.

Tilbage igen skal der bestilles mad, krydses af de rigtige steder. Begge børn fortæller i munden på hinanden hvad de skal have. “Én af gangen, tak”. Får også krydset min egen seddel af, imens jeg fodrer lillesøster med rugbrødshapsere. Hjælper børn med at fylde salatskål – én af gangen! – og får også fyldt min egen, især med gode småting, der passer i babys mund.
Så kommer maden. Drengene får pizza, så det skal heldigvis ikke skæres ud i mundrette stykker. Jeg har endda rimelig ro til at spise min egen mad, så længe jeg hele tiden sørger for at fylde ærter og majs på lillesøster.

Til sidst dessert, som de begge skal have hjælp til at lave – jeg kan stadig kun hjælpe én af gangen!

Ahh, det var dét måltid. En mor, tre børn – det gik over al forventning.

Ved bordet ved siden af os sidder der et barn, tre voksne. Mor, far og mormor. Barnet får opmærksomhed hele tiden. Får samlet sine ting op fra gulvet, så snart hun taber (smider) dem. Mormor siger “Uha” hver gang barnet hoster (og det gør hun mange gange). Der er hele tiden mindst en voksen, der kigger på hende. Forskellen er slående. Jeg kæmper for at minimere kaos, propper ostehaps i baby for at være sikker på, at hun i det mindste er i ro.

Men jeg kan godt huske dengang vi kun havde ét barn. To voksne, der ikke havde andet at lave end at kigge på og servicere barnet. Det var tider. Og dog? Mon ikke lillesøster får en styrke i, at hun selvfølgelig bliver set og elsket ligesom de andre, men er overladt en smule mere til sig selv?

Vi overlod kaos til tjenerne og havde faktisk haft en rigtig god oplevelse. Og en lykkelig fødselar.

Bones

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store Fødselsdags Måned