Mit bløde punkt

Jeg har veninder, der ikke går i shorts, pga deres (siger de) grimme knæ. Veninder, der ikke går i sandaler, pga deres (siger de) grimme tæer. Veninder, der ikke går i ærmeløse toppe, pga deres (siger de) store overarme.

Min personlige torn i øjet er min mave. Så jeg går i baggy overdele. Bilder mig ind, at så kan man ikke se at maven buler. Men på billeder af mig selv, kan jeg jo godt se, at jeg ikke snyder nogen! Måske skjuler trøjen maven, men den får mig også til generelt at se større ud.

Min mave er egentlig ok når jeg står op. Men når jeg sidder ned eller – endnu værre – ligger ned, så lever den sit eget liv. Hælder ud over buksekanten, vælter uhæmmet ned mod madrassen, når jeg ligger på siden…. Det er ikke et kønt syn og jeg bliver ked af at se min mave sådan.

Se lige hvad hende her har at sige om bløde maver. Ville da ønske at min mave så sådan ud:-) Et eller andet sted er det faktisk rart at vide, at man ikke er alene med dét om maven. Selvfølgelig er man ikke det – næsten alle kvinder, der har været gravide, kender til det med at mavemusklerne har været udvidede og har lidt svært ved at trække sig sammen igen. Det tager tid. Og kræver træning.

Og når man så ovenikøbet har hang til søde sager (som fx denne banankage, som jeg har spist halvdelen af og mine børn har delt den anden halvdel…), så skal det jo gå galt.

Det ligger til familien, det med de bløde maver, men det betyder ikke, at jeg har tænkt mig at acceptere det. Jeg er i gang med hoop’en – nu udvider jeg træningsprogrammet med mavebøjninger og planken!