Der kom et kort

Når jeg som barn var på ferie et sted i Europa eller i sommerhus, skrev jeg altid mindst 10 postkort og sendte til “dem derhjemme”. Min mormor og morfar, mine veninder, min kusine – hvem som helst. Indholdet var ikke videre opfindsomt – der stod som oftest noget a la: “Har du det godt, for det har jeg. Her er varmt. Vi bader i poolen/på stranden hver dag. Vi ses snart igen”. Samme tekst på alle postkort – så gik det hurtigere med at få dem skrevet. Det var lidt en sur pligt.

Men den sure pligt blev glemt, når jeg kom hjem til min egen postkasse og så hvor mange postkort jeg selv havde modtaget fra alverdens eksotiske steder. Jeg gemte de postkort i mange år, bare for hyggens skyld.

Det var altsammen før SMS’ernes tid. Med mobilens indtog, stoppede de hyggelige hilsner og blev i stedet til en Facebook- opdatering eller en SMS om at “Vi er vel ankommet. Knus”. Ikke helt så hyggeligt.

Men igår fik jeg et postkort helt fra Grækenland, hvor en kær veninde har været på ferie. Der står ikke noget banebrydende, nytænkende i kortet. Men det er en hilsen fra de varme lande og hun har taget sig tid til at tænke på mig og min familie mens hun var på ferie – det synes jeg er smukt.