Hoop’en og jeg

Jeg har lavet en aftale med min hoop. Hvis jeg støver den af og bruger den dagligt mindst 10 minutter, så giver den mig en mave jeg kan holde ud at se på.

Der er nemlig gået lidt for meget “jeg-småsnacker-dagen-lang-og-det-er-ikke-de-sunde-snacks-jeg-kaster-mig-over” i den herhjemme. Jeg er egentlig godt tilfreds med den str. medium jeg er, men mit maveskind er løst og hænger. Jeg kan ikke holde ud at se på det. Forsøger at skjule med løse trøjer, hvilket bare får mig til at se endnu større ud.

Jeg hører igen og igen om mødre, der mener at det er deres børns skyld at de er overvægtige… Ja, vi kan godt være enige om at børnene er “skyld” i at maveskindet udvider sig, men det er ikke børnenes skyld, hvis man efterfølgende spiser for meget og dyrker for lidt motion. Det er i hvert fald ikke mine børns skyld, at jeg kunne spise en pakke flødeboller til morgenmad hvis jeg gav mig selv lov (dét har jeg altså trods alt aldrig gjort…). Og at jeg, så snart jeg er færdig med aftensmaden, kan kværne en kiks. Eller fem.

Folk må se ud præcis som de har lyst til. Bare de er tilfredse med dem selv. Det er jeg ikke. Og jeg er ikke tilfreds med udsigten til at skulle bruge en mindre formue på at skifte hele min garderobe om til en str. large.

Så nu er det nu. Kampen mod mavedellen går i gang. Hvis jeg kunne klare at stoppe med at drikke cola, så kan jeg også klare denne udfordring. Får mødregruppen på besøg om lidt, men der er hverken kage, slik eller sodavand på bordet. I dag er vi sunde:-)