Ammehjerne

Om at bede om hjælp

Vi er ikke velsignet med bedsteforældre, der er gået på pension. Faktisk bor min mands forældre i en helt anden landsdel, 5 timers kørsel herfra, så dem har vi ikke meget “glæde” af i dagligdagen, når der fx skal passes børn eller når der er brug for hjælp til at følge og hente børn fra sport.

Jeg klarer mig for det meste selv. Også når min mand er udsendt. Det er møg-hårdt engang imellem, for når der kun er én voksen til at tage sig af husholdningen og alle de andre ting der følger med, så er der andre ting man må give afkald på. Fx socialt samvær med veninder og kolleger (uden børn på slæb), sport og alenetid. Når min mand er udsendt, lukker jeg ned for næsten alt andet og koncentrerer mig 100% om mine børns ve og vel. Er Mor, med stort M. That’s it! Har ikke de høje forventninger til hvad jeg kommer til at opleve af koncerter, drinks, cafeture, fester mm. med mindre det er sammen med mine børn.

Selvfølgelig har jeg brug for at tanke op, for at kunne være noget for mine børn, men jeg går altså hjemme på barsel og har nogle børn der er trætte når de skal i seng, så de fleste aftener er der ro fra 1. sal kl. 20.00. Og kan jeg sætte mig til at læse, sy, se tv eller hvad jeg nu har lyst til.

Kedeligt, synes nogle. Ja, måske, men jeg har et stort ansvar for at mine børn har det så godt som muligt når deres far er udsendt. Det er ikke deres valg, at deres far har et arbejde, hvor de skal undvære ham i lange perioder af gangen, og de skal derfor lide mindst muligt under det. Så Mor er her!

Når det så er sagt, så kunne det bestemt være rart, hvis vi havde nogle bedsteforældre, der bød sig til – for børnenes skyld. 2 timer i biografen eller i cirkus ville genoplade mange batterier her i huset…

Det er ikke fordi folk omkring os har nok i sig selv. Men de har nok! Familier, hus, bil, arbejde – alle har (forståeligt nok) nok at se til, og så er overskuddet til at tilbyde sin hjælp der ikke.

Jeg oplever faktisk at dem der er bedst til at tilbyde deres hjælp, er venner og bekendte der selv lige har været igennem småbørns-perioden, er kommet ud på den anden side og har fået ny energi i takt med at deres børn er blevet ældre. Tilbud som “Jeg arbejder hjemme i dag, så stil barnevogne her nogle timer og tag ind til byen – bare dig”, fra moren til ældstesønnens legekammerat! “Hvis du kommer ned og overnatter hos os en dag, så kan vi tage dig med i Sommerland dagen efter”, lød tilbuddet fra vores venner (til søn, ikke til mig:-)).

Så hjælpen er der – men jeg er nødt til at lære at italesætte, at jeg har brug for den, ellers kommer den ikke…

Soldier's wife

4

  • Jeg kender så godt den følelse med at være Mor med stort “M”. Børnene skal ikke lide afsavn, så man fungerer som en blæksprutte.
    Er selv mor til tre med en mand, der ofte er udsendt. Har heller ingen familie nær på til at aflaste/hjælp. Har nu som soldater kone gennem mange år en solid erfaring i at mestre en travl hverdag alene med tre børn, hus, have og ikke mindst husdyr.
    Dejlig at læse om en ligesindets tanker. Bedste hilsner Maj

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Soldier's wife

      Hej Maj.
      Tillykke, du er den første der kommenterer på min blog:-) Dejligt at få nogle ord på, at der er andre som en selv derude. Det var faktisk ret svært for mig at få skrevet ned – indlæg lå længe som en kladde og er redigeret 11 gange før jeg lagde det på bloggen… Vil jo nødig lyde utaknemmelig, har jo selv valgt at få 3 børn og alt det, men synes sgu godt nok at jeg står med en del engang i mellem. Manden er lige taget på øvelse her til morgen – jamen så ordner jeg alt andet, bl.a. 2 ekstra børn med hjem og lege idag, for børnene skal i hvert fald ikke lide under at deres far er afsted…
      Nå, det blev et langt svar. Tak fordi du skrev:-)
      Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj Moth

    Jeg kender så godt den følelse med at være Mor med stort “M”. Børnene skal ikke lide afsavn, så man fungerer som en blæksprutte.
    Er selv mor til tre med en mand, der ofte er udsendt. Har heller ingen familie nær på til at aflaste/hjælp. Har nu som soldater kone gennem mange år en solid erfaring i at mestre en travl hverdag alene med tre børn, hus, have og ikke mindst husdyr.
    Dejlig at læse om en ligesindets tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har  tidligere skrevet, at det med at bede om hjælp mens min mand er udsendt, ikke er det nemmeste i verden. Men det er […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ammehjerne