Om at bede om hjælp

Vi er ikke velsignet med bedsteforældre, der er gået på pension. Faktisk bor min mands forældre i en helt anden landsdel, 5 timers kørsel herfra, så dem har vi ikke meget “glæde” af i dagligdagen, når der fx skal passes børn eller når der er brug for hjælp til at følge og hente børn fra sport.

Jeg klarer mig for det meste selv. Også når min mand er udsendt. Det er møg-hårdt engang imellem, for når der kun er én voksen til at tage sig af husholdningen og alle de andre ting der følger med, så er der andre ting man må give afkald på. Fx socialt samvær med veninder og kolleger (uden børn på slæb), sport og alenetid. Når min mand er udsendt, lukker jeg ned for næsten alt andet og koncentrerer mig 100% om mine børns ve og vel. Er Mor, med stort M. That’s it! Har ikke de høje forventninger til hvad jeg kommer til at opleve af koncerter, drinks, cafeture, fester mm. med mindre det er sammen med mine børn.

Selvfølgelig har jeg brug for at tanke op, for at kunne være noget for mine børn, men jeg går altså hjemme på barsel og har nogle børn der er trætte når de skal i seng, så de fleste aftener er der ro fra 1. sal kl. 20.00. Og så kan jeg sætte mig til at læse, sy, se tv eller hvad jeg nu har lyst til.

Kedeligt, synes nogle. Ja, måske, men jeg har et stort ansvar for at mine børn har det så godt som muligt når deres far er udsendt. Det er ikke deres valg, at deres far har et arbejde, hvor de skal undvære ham i lange perioder af gangen, og de skal derfor lide mindst muligt under det. Så Mor er her!

Når det så er sagt, så kunne det bestemt være rart, hvis vi havde nogle bedsteforældre, der bød sig til – for børnenes skyld. 2 timer i biografen eller i cirkus ville genoplade mange batterier her i huset…

Det er ikke fordi folk omkring os har nok i sig selv. Men de har nok! Familier, hus, bil, arbejde – alle har (forståeligt nok) nok at se til, og så er overskuddet til at tilbyde sin hjælp der ikke.

Jeg oplever faktisk at dem der er bedst til at tilbyde deres hjælp, er venner og bekendte der selv lige har været igennem småbørns-perioden, er kommet ud på den anden side og har fået ny energi i takt med at deres børn er blevet ældre. Tilbud som “Jeg arbejder hjemme i dag, så stil barnevogne her nogle timer og tag ind til byen – bare dig”, fra moren til ældstesønnens legekammerat! “Hvis du kommer ned og overnatter hos os en dag, så kan vi tage dig med i Sommerland dagen efter”, lød tilbuddet fra vores venner (til søn, ikke til mig:-)).

Så hjælpen er der – men jeg er nødt til at lære at italesætte, at jeg har brug for den, ellers kommer den ikke…