I did it!

Bekendelser fra en tidligere cola-junkie.

Året er 1997. Jeg er backpacker i Australien med en veninde. Vi er for første gang for alvor hjemmefra og skal klare alt selv. Tøjvask. Madlavning. Indkøb. Vi kan handle lige hvad vi vil – og det gør vi så! Vi køber cola hver dag, for der er ingen forældre der fortæller os, at det må vi ikke.

I starten var det bare én dåse Coca Cola om dagen. På en ferie i Egypten, fik jeg dog drukket så mange, at jeg fik den sygeste mavepine. “For meget sukker”, tænkte jeg. “Jeg går over til Light!”. Men som alle oplyste folk ved, så betyder light godt nok færre kalorier, men også at den “mætter” mindre, og at man derfor kan drikke mere. Og det gjorde jeg så. Stille og roligt er mit forbrug vokset. 1/2 liter. Hov, tilbud på 2 x 1/2 liter på tanken – det skal jeg ha’! What?! 1 1/2 liter er billigere end 1/2 liter, nå, men så køber jeg da det. Og drikker til flasken er tom.

Jeg har gået de vildeste omveje for at købe cola. Fundet på ting vi manglede i køleskabet, så jeg havde en undskyldning for at gå ned og handle. Taget min datter med i bæresele ud i snestorm, for at jeg kunne få mit fix… Lyder næsten som en alkoholiker og må i hvert fald erkende, at jeg har været afhængig af cola i mange år og at det har været svært at få det stoppet igen. Der er jo colaer alle vegne!

17 års coladrikkeri hver dag (med ganske få undtagelser). Jeg tør slet ikke begynde at regne på hvor mange penge der er gået til det. Tænk sig en rejse jeg kunne have taget min familie med på for de penge. Æv!

Jeg har gennem årene prøvet at stoppe flere gange, men efter max 2 dage, er jeg begyndt igen. Hvorfor lykkedes det så denne gang? Tror måske lidt det er bloggens skyld?! Er godt klar over at hele Danmark ikke sidder med tilbageholdt åndedræt over om jeg klarer det!:-) Men det er som om, at når man har sagt noget højt, i virkeligheden eller virtuelt, så gælder det. Har flere gange i mit hoved forestillet mig hvad jeg skulle skrive i dette Jeg-klarede-de-første-21-dage-indlæg. Når trangen til cola var størst, tænkte jeg på hvor pinligt det ville være at skulle skrive, at jeg “faldt i”. Og så lod jeg være med at drikke colaen, selvom den stod lige foran mig.

Jeg har klaret mine 21 dage nu. Kroppen skulle gerne være af med vanen. Men jeg “tør” ikke prøve at drikke en cola endnu. Er sikker på at jeg hopper lige direkte tilbage på limpinden, så venter lige lidt.

Jeg stopper her. Tak til Coca Cola og Pepsi for at have forsynet mig med det flydende, sorte guld i mange år. Men nej tak, ikke længere.

Ville gerne have indsat et billede af en cola, men har det ikke længere i huset, så må nøjes med det billede af et dejligt glas koldt, dansk postevand:-) Jeg er sgu’ stolt af mig selv:-)