Cola-fri

Hip hurra

I dag har jeg fødselsdag. 37 år. Jo tak  – det er mange år, men som mellemstebarnet siger, så må jeg bestemme ALT i dag, og så er det jo ikke så slemt at fylde år:-)

Mine søde drenge havde dækket fint morgenbord og ældstesønnen skulle heldigvis møde lidt senere her på sidste skoledag, så vi havde tid til rundstykker fra bageren, frisklavet juice og lys på bordet.

37 år

Gaven? Ja, den har jeg selv været med til at vælge. Kan godt lide at blive overrasket, men et ur som jeg bærer dagen lang hver eneste dag, der vil jeg gerne lige give mit besyv med. Er SÅ glad for det. Det er grovere og større end det gamle jeg havde, der druknede, men synes at det passer rigtig godt på mit håndled. Og så kan jeg strege endnu et ønske fra min ønskeseddel.

Pulsar ur

Nu er drenge x 3 sendt ud af huset, og resten af dagen kommer til at gå med at pakke tøj og toiletsager. Vi skal til kusinens fødselsdag i den anden ende af landet, så ingen hyggelig fødselsdagsmiddag på lækker restaurant i aften – vi tager noget undervejs for at komme hurtigere frem. Sikkert McDonald’s i bedste børnefødselsdagsstil:-) Pyt, når bare jeg er sammen med de fire vigtigste.

God fredag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cola-fri