Madkasse til lillesøster

Fødselsdag igen

Denne gang var det endelig vores store drengs tur til at blive fejret (for selvom man er blevet 8 år, kan man stadig godt synes det er snyd, at ens lillebror har fødselsdag først. Har bedt ham om at klage til forældre-domstolen…).

Vækkeuret ringede kl. 6 i morges, så jeg kunne nå at hente rundstykker inden børn x 3 vågnede (irl: 2 børn sov, lillesøster måtte med til bageren…). Flag. Sang. Gaver. Lys. Hygge. Og så afsted ud af døren. Fødselaren synes, at der burde være en regel om, at man først skal møde kl. 10 på sin fødselsdag. Den idé er hermed givet videre…

Dele slikkepinde ud i skolen (ukorrekt opførsel i disse sund-kost-politik-tider, I know, men det var det han gerne ville, og så er jeg en af de der sløsede forældre der synes, at børn ikke tager skade af lidt slik engang imellem). Blive hentet tidligt. Bytte den Lego-æske han havde fået to af, til en anden Lego-æske (har seriøst ikke plads til mere Lego på hans værelse. Har bedt ham om at ønske sig hylder i stedet). I IKEA, hvor fødselsdagsbarnet havde ønsket, at hans fødselsdagsmiddag skulle indtages. Men først efter 1 time i legerummet med hans lillebror (seriøst, hvem sender deres barn i legerum 1 time på deres fødselsdag?!).

Hjem igen og modtage 3 opkald på FaceTime, bl.a. fra hans far. Plage om at springe godnatlæsningen over, og i stedet få lov til at bygge noget af det nye Lego. Og nu faldet i søvn med et smil på læben. Det var ikke verdens bedste fødselsdag – så skulle far også have været her – men tæt på:-) Godnat min store dreng. Og sov godt.

Fødselsdag i IKEA

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madkasse til lillesøster