“Moar…”

Jeg er lige lidt fyldt op. Og træt. Af børn, som skal have deres behov dækket. Af børn, som skal have hjælp. Eller vise mig noget. Eller som bare lige skal checke, at jeg stadig er her. Og som selvfølgelig tyer til den eneste forælder, der er i nærheden.

De skal have deres behov for kærlighed, omsorg, pleje, grin og hjælp dækket, og når far mangler, må mor gøre det.

Det kan jeg også godt. Bare ikke når jeg er træt. Jeg har mange behov som jeg kan udskyde indtil det passer bedre ind i dagens skema, men hvis ikke jeg er bare nogenlunde udsovet, er jeg en omvandrende zombie, der vrisser af sine børn. Det kan jeg ikke være bekendt. Det kan børnene ikke være tjent med. Det er ikke dem der har ønsket, at deres far rejste væk i 3 måneder. Og de skal ikke lide overlast pga en beslutning deres far har taget.

I går var en dum dag.

I dag trængte jeg til at vi kom lidt ud af rammerne og den evindelige plagen om at få lov til at spille iPad. Så jeg pakkede bilen, smurte madpakker og så tog vi ud og så på dyr. Der var underholdning for børn i alle aldre. Bagefter tog vi i legetøjsbutikken og kiggede på ønsker til hhv. 5 og 8 års fødselsdag, hvilket stort set er hele butikken – i hvert fald hele Lego-afdelingen:-)

I dag var en dejlig dag.