Flåt-alarm! Panik! Panik! Panik!

Jeg hentede ældstesønnen på skolen i dag efter lejrtur med 1 overnatning. Overnatningen var vi lidt nervøse for. Han er ikke så stærk, når det kommer til at sove andre steder uden sine forældre. Og det var da heller ikke gået helt problemfrit. Han var blevet lidt ked af det, måtte ind til de voksne og ligge, men han holdt ud, så det fokuserede jeg selvfølgelig på og roste ham for.

Og han havde haft en skøn tur med dejligt vejr. De havde rørt ved slanger og rotter (altså på sådan et besøgscenter), været på løb, grillet skumfiduser over bål, set et egern i skoven, spist kage – hurra fordi han har sådan nogle søde og engagerede lærere og pædagoger.

Han havde husket at få alle hans ting med hjem (ikke en selvfølge) og havde endda husket at børste tænder. Men han var møg-beskidt, så skulle selvfølgelig en tur i bad før Disney sjov.

Hov. Han plejer ikke at have en fregne netop dér på ryggen. Det er en FLÅT!

Klip til: mor løber forvildet rundt, har næsten tårer i øjnene, jeg tør ikke, jeg tør ikke, husk at få hovedet med, Mimi Jacobsen, det er for fanden mandens opgave at tage de fucking flåter af børnene, ikke gå i panik, ikke vise drengen at du ikke har styr på det….

Jeg tror jeg fik den lille satan af. Ikke i et helt stykke, men i flere småbidder. Der er ikke noget sort tilbage. Lidt hævet. Har smurt sprit på – bare lige for at være sikker. Og checker lige igen i morgen. Men tror næsten helt sikkert måske, at jeg fik det hele med…

Søn tog det væsentligt mere afslappet end moren: “Det er jo hvad der sker, når man er ude i naturen. Du kan jo ikke holde os indendørs hele tiden. Og slet ikke nu hvor far ikke er hjemme. Du ville jo blive helt skør i låget af at have os hjemme hele tiden”. Og dét kan der jo være noget om…