Facebook or not?!

Da jeg oprettede denne blog, var et af kravene for at jeg kunne blive 100% færdig, at jeg oprettede en Facebook profil med tilknytning til bloggen. Det valgte jeg at ignorere. Dels fordi jeg gerne vil forblive forholdsvis anonym, dels fordi jeg synes at Facebook har mistet noget af sin oprindelige charme og gode kvaliteter.

Lad mig forklare: da jeg i 2007 hørte om Facebook, var det gennem en kollega, som fortalte noget om nogle snebolde, der blev kastet og så kunne man selv kaste videre på en af sine venner. Rimelig uskyldigt og ret ligegyldigt. Men gennem årene er Facebook blevet allemandseje. Alle er på. Facebook er lige så meget mit, som det er dit. Alle kan blive set og hørt.

Og især det sidste gør, at mine tæer er kronisk krummede, hver gang jeg åbner op for et opslag. For du godeste hvor skrives der mange ubegavede, uovervejede, ubehagelige, onde og hadske kommentarer. Brok med brok på, så småligt og meget typisk dansk. Selv positive nyheder som “TV-vært gravid” kommenteres med “Så slipper vi da for at se hende på skærmen”. Chok!

For mig ligger forskellen i, at Facebook er for alle. Hvis jeg havde en side der, ville alle i princippet være velkomne til at kommentere på mine opslag – også dem, som egentlig ikke er interesseret i at læse det, jeg skriver om. Når man går ind på denne side via Bloggers delight, er man mere end velkommen til at kommentere. Man behøver ikke at være enig i det jeg skriver, men jeg forventer, at man udviser respekt for blogger og holder sig til en ordentlig tone. Og det kan jeg godt tillade mig at forvente, fordi man er besøgende på min blog.

Det er jeg bange for, at jeg ikke kan forvente på Facebook. Ikke længere. Facebook er efterhånden fyldt op af sure kommentarer, irriterende konkurrencer og ligegyldige og overfladiske citater. Der er rigtig mange mennesker, der burde skamme sig over den måde hvorpå de fylder den virtuelle verden med had og surhed. Jeg håber (i al surhed), at karma en dag rammer og at de bliver fravalgt af en ellers kommende arbejdsgiver eller kæreste, på grund af alt det lort de har siddet og lukket ud, mens de sad trygt bag skærmen. What goes around, comes around…

(billedet er lånt herfra)