nej, Nej, NEJ!!

DIY: sommerhus-sofa før og nu

Da vi købte vores sommerhus for 1 år siden, fulgte al interiør med. Det meste var fint og brugbart, andet var ok og tåleligt og nogle ting var ikke lige vores stil og måtte ud af huset, så vi kunne få plads til vores egne ting. Nogle ting er på “tålt ophold”, indtil vi får råd til at købe lige det, vi drømmer om.

Fx sofasættet. To- og trepersoners blomstret 80’er rædsel. Før placeret i vores stue. Nu i vores udestue, indtil vi får råd til at købe nogle loungemøbler, vi kan ligge og slænge os i.

Blomstret sofa

Min mand synes det er alletiders sofasæt. Jeg får ondt i øjnene hver gang jeg kigger på det. Har prøvet at camouflere det med div. puder og tæpper, men det hele rutsjer bare rundt, hver gang nogen har siddet i sofaerne.

Det var ikke en option bare at sy nyt betræk til puderne, for sofaernes sider er også beklædt med rædselsstoffet, så det ville stadig kunne ses.

Så jeg gik i gang med projekt “sy-en-hætte-til-sofaerne”. Lyder nemmere end det var. Eller også er jeg bare meget dårlig til at tage mål… Hvorom alting er, efter lang tids retten til, syen om, indsætning af kiler og diverse andre halvdårlige løsninger på et sy-problem, har jeg nu fået syet denne ternede hætte til den ene sofa. Den er ikke perfekt, kunne helt sikkert være lavet på en pænere, smartere måde, men den gør det den skal: skjuler det blomstrede stof.

Ny ternet sofa

Jeg er tilfreds. Og gruer for at skulle i gang med den til 3-personers sofaen… Faktisk sidder man fantastisk godt i de sofaer. Måske man bare skulle beholde dem? Altså med hætte på!

Stoffet er fra IKEA.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

nej, Nej, NEJ!!