Man ved, man er blevet haveejer når…

Da vi købte vores sommerhus i efteråret, fulgte der en dejlig, stor have med. Hjemme i vores hus, har vi næsten ingen have (gårdhave, tror jeg er et dækkende ord), så vi nyder at få jord under neglene, når vi er i sommerhus.

Bevares, vi er der jo også for at slappe af og være sammen med vores børn, så det er ingen prydhave, men bare en del vildtvoksende planter, som vi prøver at få overblik over. En del høje træer, som vi prøver at regne ud hvornår det vil være smart at fælde uden at der bliver helt bart. Et højbed med krydderurter (har plantet en ny persille). Et par krukker. Og en græsplæne, som i øjeblikket er mere gul end den er grøn.

Jeg elsker at gå rundt og klippe visne grene af. Pille ukrudt op mellem fliserne. Min mand saver lidt hér, graver lidt dér, er ude stort set hele dagen, når han altså ikke er i byggemarkedet, for at købe en dims – “ren terapi med sådan en have”, som han sagde en dag.

Jeg ved dog ikke så meget om planter endnu, men allierer mig med min “Gyldendals store havebog”. Og lytter til de mere erfarne haveejere på vejen, der gerne giver deres mening om et træ skal beskæres eller ej.

Og så er jeg i gang med at øve en ny dyd – tålmodighed! For når der står i “Gyldendals store havebog” at gyvelen skal beskæres i maj, så må jeg jo rette mig efter det. Også selvom den står og ligner lort og jeg har lyst til at klippe den ned NU! Det lærte jeg da jeg i foråret mente at det nok kunne gå an at flytte et par små grantræer selvom alle sagde at jeg skulle vente til efteråret. I starten så det ud som om det gik, men inden der var gået en måned, var alle nålene faldet af og der stod et par sørgelige, visne pinde tilbage i jorden.

Denne sommer har jeg lært navne som gladiolus, gyvel og kaprifolie. Jeg har fået ros for mine usædvanligt flotte gradioluser. Og hørt over hækken, at mine gyvel har en helt usædvanlig, sjælden farve. Jeg kan kende forskel på eg, bøg, røn, birk og en masse andre træer. Og det bedste af det hele er, at jeg kan lære det videre til mine børn og vise dem glæden ved at være ude i naturen. Dét har vi savnet!