Dybthavsfisk

Mine to drenge er som nat og dag. Der er tre års forskel på dem. Udseendesmæssigt er den ene mørk med brune øjne, den anden lys med grønne øjne. De vil aldrig det samme. Hvis den ene siger lys pålægschokolade (bare for at tage et eksempel…), siger den anden mørk. Hvis den ene vil gå, vil den anden cykle. Hvis den ene vil til højre, vil den anden til venstre.

Ældstesønnen hader at blive malet i hovedet og klædes ud. Allerede i 1. klasse, nægtede han at være klædt ud til fastelavn. Han har det ikke fra fremmede – hans far forsager også den slags pjank og unødvendigt pjat.

Mellemstebarnet kommer til gengæld mindst en gang om ugen hjem fra børnehaven malet som en zombie, Ninja Turtles, flagermus eller bankrøver. Han har en masse klæd-ud-tøj, som han bruger flittigt. Skifter gerne udklædning flere gange om dagen. Fortæller flere måneder i forvejen, hvad han skal være klædt ud som til fastelavn. Han elsker at være på.

Til hans fem års fødselsdag, ville han gerne have en dybthavsfiskedragt! Ikke et spørgsmål om “Kan du lave det, mor?”, men et krav. Og så må mor jo igang med at være kreativ. Jeg gik på nettet og fandt dette som inspiration.

Måtte selv udtænke fiskens udseende, så jeg fandt en jumpsuit i Føtex til 130 kr. i en farve, som jeg tænkte var passende til en dybthavsfisk. Lavede en skabelon, som jeg klippede fiskeskæl efter til ryggen. Syede nogle store, tomme øjne på. Klippede tænder i skum fra lillesøsters gamle madras og syede dem på rundt langs kanten af hætten. Og udtænkte en løsning til at få lys på hovedet af fisken. Det kunne sikkert have være gjort meget smartere (og pænere), men jeg fandt en lille lygte, satte den fast i madrasskum med ståltråd og syede det så fast på hætten.

Han er så glad for den dragt. Og købte den heldigvis så stor, at han kan have den i et par år. Igen, den kunne helt sikkert være blevet lavet pænere, hvis man havde ordentlig forstand på det med at sy, men drengen er tilfreds, og det er trods alt det vigtigste.