Sundt mellemmåltid

Hvem rydder op?

Jeg vil vove at påstå, at jeg står for 99% af oprydningen i vores hus. Også når min mand er hjemme. Jeg er gift med et rodehoved. Han kan fx finde på at åbne emballage og lade både køkkensaks og plastik blive liggende på bordet, selvom skraldespanden er lige ved siden af. Engang prøvede jeg at lade det ligge indtil han selv fik øje på det og ryddede op efter sig, men efter flere timer gav jeg op – det var simpelthen en øjenbæ hver gang jeg så det og til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere.

En veninde fortalte, at hendes mand engang var gået igang med at støvsuge, og da han var færdig, havde han ladet støvsugeren stå fremme midt i stuen. De skulle gå i en bue udenom for at komme forbi den. Hun lod den stå. Da der var gået 3 dage, spurgte hun ham om hvornår han havde tænkt sig at rydde op efter sig selv. Han anede ikke hvad hun snakkede om…

Er mænd mon dårligere til at rydde op end kvinder? Eller bare bedre til at leve i rodet? Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at lære mine drenge, at de skal rydde op efter sig selv. Vi bor i et hus i flere plan, så de tager ofte legesager med ned i stuen. Det må de også gerne, de skal bare huske at tage dem med op igen, hvilket sjældent sker, med mindre jeg gør opmærksom på det.

Lige nu har min mand en bunke tøj liggende, som skal på plads i skabet efter at have været til vask. Dét kan han ikke rigtig gøre noget ved og da jeg ikke kan “tåle” at have det liggende i 3 måneder, må jeg hellere selv igang med at lægge på plads. Suk!

Vasketøj

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundt mellemmåltid