Slut på en regnfuld ferie

Så lakker ferien mod enden. Det er nu lidt sjovere at holde ferie (synes jeg), når man både er far, mor og børn. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt: “Ikke lige nu”, “Måske i morgen”, “Det kan vi ikke gøre, så længe jeg er alene med jer”, “Måske har jeg tid når baby sover”… Hader når jeg er nødt til at afvise mine børn igen og igen til fordel for dumme, praktiske opgaver.

Kan mærke at det her “mor-alene-med-tre-børn” halløj især begynder at gå ud over vores mellemste barn. Han bliver ikke set i så høj grad som han har brug for og krav på. “Kræver” min opmærksomhed ved at fjolle, lave dumme ting, græde, drille sin storebror… I går blev han ked af det, da vi spiste frokost, fordi vi grinte af lillesøsterens fjollerier. “I skal grine af mig”, hulkede han. Det gør så ondt på mig.

Det er svært at dele min opmærksomhed lige mellem tre børn som jeg selvfølgelig elsker lige højt, men som har så forskellige behov og som har så forskellige personligheder.

Han er helt øverst på listen nu, min 5-årige skat. Han skal sgu ikke føle sig overset, bare fordi hans far har et arbejde, hvor han rejser væk fra os i længere perioder. Det er ikke drengens valg.

Nå, men ferien har både budt på lidt af hvert – en hæslig oplevelse, skønt samvær med mine børn, udflugter, besøg hos venner, besøg af familie, syg stor dreng, bagning, udhulning af græskar, ballondyr og glaslygter. Her i weekenden har vi haft besøg af farmor og farfar – det frigav da lidt overskud til at bare være sammen med børnene.

I morgen starter min lille baby i vuggestue. Det er for vildt. Og jeg har lige skrevet en mail til min leder om at finde en dag, hvor vi kan holde møde sammen. En barsel er ved at være slut. Jeg synes ikke rigtig, at jeg er klar til det…