Kur mod tømmermænd

Her går grænsen….

Sommerhus. Solen skinner. Børn er glade. Baby sover. Sorte pøller på gulvet…. What?! Pøller?! Google muselort. Der er vist ikke så meget at være i tvivl om… Lort! (i bogstaveligste forstand).

Meget kan jeg klare, mens min mand er udsendt. Jeg kan vaske bil. Fylde diesel på bilen. Slå græs. Men jeg kan ikke, gentager lige, IKKE sætte musefælder op og efterfølgende tømme dem igen. Jeg er ikke i stand til at tage den mus i halen og smide den ud. Jeg kan bare ikke. Det er halens skyld. Den er simpelthen bare for klam.

Vores gode venner er i sommerhus længere nede af vejen. Jeg har sms’et til manden i huset om, at han skal komme og fjerne musen. Jeg gør det ikke. Hvis han ikke havde været her, ville jeg nok have ringet efter min far, som så måtte køre 1 time for at komme og ordne det. Jeg gør det ikke!

Skrev panikmail til manden igår, da jeg opdagede muselortene. Tryglede ham om at ringe hjem ASAP. “Det er jo bare en mus”, var stort set det eneste han svarede, hver gang jeg prøvede at fortælle ham om, hvor stort et problem jeg havde. Håber VIRKELIG ikke at der kommer flere ind i huset. Tanken om at de piler rundt på gulvet mens vi ligger og sover er da virkelig også for klam.

Ældste søn tilbød at bære musen ud. “Jeg tager den bare i halen”, sagde han. “NEJ!!”, råbte jeg. Er ikke sikker på at han ved hvor klam den hale er…

Mus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kur mod tømmermænd