Madpakker - 2 dage til sommerferien...

Uskønne læber

Dette er ikke et indlæg om læbestift, pomader eller andet lækkert – det er noget så træls og irriterende som forkølelsessår! Herpes labialis! Skønt!

Har døjet med det shit i cirka 20 år. Nogle gange meget voldsomt og smertefuldt, nogle gange mildere, fordi jeg nåede at tage det i opløbet (thanks heaven for Zovir og alle de andre kopier), nogle gange 2 på én gang (lignede en der havde fået tæv) og stort set ALTID på upassende tidspunkter, hvor jeg forsøger at se pæn ud (fx bryllupper, konfirmation, student), men så liiige har byldepest på læben. Utallige er de billeder af mig, hvor jeg sidder med en uklædelig, forvrænget læbe…

Nu er den så gal igen. Var hurtig til at smøre, men ikke så hurtig at det forsvandt igen. Med en baby i huset (og i sengen) som gerne vil pille mor i ansigtet, er det bare ikke ret smart med sådan et sår.

Prøvede engang Zovirs læbeplastre – det var super smart, fordi jeg så ikke behøvede at være nervøs for hvor mellemste-knægten ramte med sine fægtende arme og ben. Lige indtil jeg skulle have det af igen, og halvdelen af læben fulgte med… Av for S….! Så det bruger jeg ikke længere.

Drengene har lært, at når mor har dårlig læbe, så kan vi kun kysse i luften. Og manden må bare vente med at få kys 1 uges tid til det er væk igen. Håber at mine børn på en eller anden måde (måske gennem modermælken??) har dannet antistoffer, så de ikke skal døje med det. De har i hvert fald (heldigvis) ikke haft udbrud endnu.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakker - 2 dage til sommerferien...