Baby-chok

Dumme, dumme mor! Det var aldrig sket hvis manden havde været hjemme. Øv!

Lillesøster fik klippet negle i går. Da vi er ved den sidste tå, griber hun ud efter saksen – den er lukket, men hun får alligevel et rids under pegefingeren, som ikke lige vil stoppe med at bløde. Jeg giver hende et lille plaster på. Alt er godt igen.

Klip til nat kl. 3. Baby vågner. Jeg tager hende op, lægger hende til brystet som jeg plejer at gøre. Hun nægter. Vender hovedet helt væk. Jeg forsøger med det andet bryst. Samme reaktion. Baby klynker, vil ikke ligge ned. Jeg tænder lyset. Baby smiler, men kan stadig ikke falde til ro. Jeg overvejer om bryster er løbet tør for mælk, om jeg skal ned og lave en flaske til hende…

Opdager så at plasteret ikke er på hendes finger mere. Leder febrilsk i hendes seng efter det – det må være faldet af. Checker hendes mund. Finder intet. Men kan pludselig se at hun gumler på noget. Prøver igen at kigge i hendes mund. Og dér er plastret! I munden! For satan et chok. Tænk sig hvis det havde sat sig fast. Tænk sig hvor mange gange jeg har bedt de store drenge om at holde deres små dimser langt væk fra hende fordi hun putter alt i munden. Og så gør jeg det selv. Lortemoren over dem alle.

Får plaster ud og smider det langt væk. Giver baby en ekstra lang krammer. Tuder lidt over hvor dum man kan være. Baby vil gerne have bryst nu. Falder i søvn. Mor er blevet lidt klogere på at man skal tage advarsler alvorligt.