Forstyrret søvn (og om vigtigheden af at have en brandalarm, der virker)

Mor er træt (ja, jeg ved godt at jeg for få timer siden var som “genfødt”, men nu har virkeligheden og flere måneders søvnunderskud indhentet mig…). Jeg har lige lagt mig på sofaen, mens baby sover. Bare lige 5 minutter. Eller en halv time. Hvor heldig er jeg mon i dag?

“BIP”.

Forbandede. Brandalarmen mangler batteri. Typisk når jeg lige har lagt mig. Typisk når manden ikke er hjemme til at tage sig af det. Typisk når vi ikke har flere af de dér firkantede batterier.

“BIP”.

Arrgh. Hvorfor stopper den ikke igen? Ingen vej udenom at jeg afbryder min skønhedssøvn, rejser mig op og går op og piller dimsen ned. For hvor irriterende og virkelig ikke særlig køn den end er, så ønsker man jo heller ikke, at den ikke virker. Gys. Tænk sig hvis jeg for alvor en dag fik brug, for at den vækkede mig så vi kunne nå ud af huset i tide. Så ville jeg nok være glad for at have brugt et par minutter på at skifte batterier. Og på at være blevet afbrudt i min middagslur.