En hajtand

Min ældste søn har tabt en tand. Det er den 3. tand han taber og dramaet er lige stort hver gang:

Tanden begynder at rokke.
Vi må IKKE røre ved den.
Han klager over at han får æbler med i skole, for dem kan han jo ikke spise.
Tanden sidder så løst, at der er fare for, at han kommer til at sluge den.
Mor får til sidst lov til at dreje tanden rundt (“Jeg lover, at det ikke kommer til at gøre ondt!”).
Tanden er ude.
Sønnike må lige hen og ligge lidt på sofaen og have et glas vand, så han ikke dåner over at se “alt” det blod.
Lillebror synes, at det er megasejt at tabe sine tænder og vil gerne vide, hvornår hans begynder at falde ud.
Ældstebarnet er først helt ovenpå igen efter den voldsomme oplevelse, når han næste morgen har fundet en 10’er under hovedpuden fra tandfeen:-)

Han synes, det kunne være sjovt at sammenligne størrelsen med en hajtand: