Svigerfamilien på besøg

Butikker med en holdning

Når jeg handler dagligvarer, prøver jeg at købe præcis det mad og drikkevarer vi har brug for i familien, så jeg ikke ender med at smide en masse ud. Muligvis er der tilbud på to rugbrød, men hvis vi kun kan nå at spise ét inden sidste salgsdato, ender jeg jo med at smide det andet ud, og det er spild.

Det med at bekæmpe madspild, indså Rema 1000 åbenbart for nogle år siden. Der finder man nemlig ikke tilbud a la “2 agurker for 12 kr”. De kører i stedet med faste, lave priser. “…vi besluttede at afskaffe flerstykstilbud. Erfaringer viser nemlig, at mængderabatter fører til spild af mad, fordi forbrugerne ’tvinges’ til at købe mere, end de kan bruge for at få varen til den lave pris”. De kalder det “Social ansvarlighed” – I like!

Det ser ud til at Fakta vælger at følge deres spor. De sætter nemlig prisen ned på varer, der nærmer sig sidste salgsdato. Og man kan virkelig gøre sig nogle gode kup. Således fik jeg i dag en dansk, økologisk broccoli til 5 kr. Den var lige så fin og grøn som de andre på hylden og skulle alligevel spises i dag, så ingen problem der. Og en pakke hakket oksekød, 2 dage til sidste salgsdato. Den kommer en tur i fryseren og skal senere på ugen bruges i lasagne.

Stop madspild

Kom ind i kampen, Netto. Du plejer at være min yndlings-dagligvare-butik, men 2 andre butikker kæmper om at overtage den plads!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svigerfamilien på besøg