Ingen ønsker?!

2 måneder til juleaften. Familien begynder så småt at bede om
ønskesedler fra os. Børnene – ingen problem. De råber året rundt fra stuen, mens de ser reklamer: “Det ønsker jeg mig!”. Og hvis det ikke skulle være nok, så skal der bare et enkelt kig i et Toys’R’Us-katalog til, før der er skrevet en lang ønskeseddel med ønsker i alle prisklasser.

Jeg har derimod et problem. I dag dumpede årets første julekatalog ind. 400 sider med alt til mor, far og børn. Elektronik, bøger, tøj, ting til køkken, stue, undertøj, smykker – you name it! Jeg plejer at glæde mig til at kigge julekatalogerne igennem. Igen og igen. Men ikke denne gang…

Det er som om at jeg ovenpå mine to måneders shoppingpause, er begyndt at tænke lidt mere over hvad jeg har brug for.

Man kan bestemt godt få smukkere vaser end dem jeg allerede har, men jeg mangler jo ikke. Har faktisk ikke plads til flere i skabet.
Løbetøj? Tasker? Smykker? Jeg har jo rigeligt…
Jeg mangler en hue, men 400 kr. er simpelthen for mange penge for lidt strik med pon pon på toppen.
Knive? Lysestager? Bøger? Ikke rigtig… Synes ikke at jeg mangler.

Hvad så? Hvad skal jeg skrive på listen? Der er én ting jeg for alvor mangler. Altså, seriøst mangler. Undertøj! BH’er der passer min præ-amme-barm. Min familie vil ikke kunne købe undertøjet til mig, for jeg skal være sikker på at det sidder som det skal. Det skal prøves på.

Så jeg kan se frem til en juleaften, hvor jeg får gavekort til undertøj. Det bliver skønt. Så kan jeg efter jul (på udsalg) få købt nogle sæt der passer. Støtter de rigtige steder. Løfter. Holder på plads.

Dét er et godt juleønske!