Dilemma: Forældrefest

Der er forskel på folk. Der er nogle, der elsker socialt samvær og der er dem, der hader det. Der er nogle, som ikke kan få nok af spis-sammen-arrangementer og der er dem der kan. Der er nogle, som aldrig kan få for mange venner og der er dem som synes, at de har venner nok.

Jeg hører til sidstnævnte gruppe.

Jeg har ikke noget imod at møde nye mennesker. Det er bl.a en af grundene til, at jeg har været i mødregruppe 3 gange. Ikke med hensigt om at få en ny bedste veninde og flere par-middage, men for at møde nye mennesker i lokalområdet (og spise boller og snakke om babyer, selvfølgelig).

Som barn var jeg ret genert. Har efterhånden arbejdet det rimelig meget af mig, men er ikke en person, der vinder ved første møde. Jeg kan virke snobbet på folk, der ikke kender mig, men det bunder i usikkerhed og mangel på noget at sige. Jeg er ikke god til at smalltalke. Prøver at lure tricks fra fx min svigerinde som taler uafbrudt, men har endnu ikke helt fanget, hvad hun gør. Hvordan man altid kan have noget at snakke med alle mennesker om, uanset om man kender dem eller ej.

Nå, men sagen er den, at vi for anden gang er blevet inviteret til en forældrefest i min søns klasse. Konceptet er vist, at der en gang om året holdes en fest uden børn, lørdag aften, selskabslokale, mad udefra, medbring selv rødvin. Det er for at vi forældre kan komme til at kende hinanden lidt bedre. For det er vigtigt, at have det godt sammen, når ens børn skal gå i klasse sammen i 9 år.

Rigtigt. Helt enig. Men derudover kan jeg simpelthen ikke se pointen. Og jeg gider ikke. Vi mødes til forældrekaffe efter fødselsdage. Og til arrangementer sammen med børnene, arrangeret af SFO’en, skolen, forældrerådet. Dét kan jeg se meningen med. Kunne aldrig drømme om at snakke grimt om nogle af de andre forældre, jeg hilser når jeg ser dem på gaden, interesserer mig for de andre børn og deres forældre, når min søn fortæller, hvad de har snakket om i skolen. Det behøver jeg ikke holde fest, for at vide at det er vigtigt.

Vi har rigeligt med venner, som vi ikke har tid til at mødes med. Jeg mangler ikke nye, ellers tak. Jeg gider ikke at sidde og drikke rødvin med de andre forældre. Nogle bliver for fulde – kommer til at tage lidt på Laurits’ mor eller kaster op i toilettet. Så skal de også leve med dét i de 9 år vi skal være sammen.

Første gang festen blev holdt, kunne vi ikke. Seriøst. Var inviteret til niecens fødselsdag. Håbede på, at det ikke blev en succes, så forældrerådet ikke fandt på at gentage det. Det gjorde det åbenbart. Denne gang har de sendt datoen ud 6 måneder i forvejen. Så er det lidt svært at bruge undskyldningen med at man skal noget andet… Er dog ret sikker på at min mand er enig med mig. Så er vi da to asociale, der ikke kommer til fest.

Og samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, om vi “skader” vores søn, ved ikke at komme. Tænker de andre forældre, at deres børn ikke skal lege hjemme ved drengen med de underlige forældre, der ikke dukker op til fest? Eller kommer de også bare af pligt? Fordi man “bør”?

Måske jeg er nødt til at melde sig ind i forældrerådet, for at få sat en stopper for den fest? Eller bliver jeg så bare nedstemt?!

Er der nogle af jer, der har sådan en fest i jeres børns klasse? Og hvordan fungerer det? Måske jeg bare er fordomsfuld? Jeg har jo ikke været til den første fest og kan derfor slet ikke udtale mig om hvordan den var. Ved ikke engang om der var nogle der kastede op:-)