VM i Brasilien = alenetid til mor

Bøger

Jeg har altid læst mange bøger. Ikke en bestemt genre, men bare hvad som helst jeg har kunne få fat i. Jeg VIL have tid til at læse skønlitteratur – det er min måde at koble af på, også selvom der nogle gange kun bliver tid til 10 minutters læsning og andre dage har jeg ro til at læse i flere timer.
Jeg har selvfølgelig favoritter: elsker (næsten) alt der kommer fra John Irving; gik i flere måneder efter at jeg havde læst “Bogtyven” af Markus Zusak uden at kunne komme igang med andre bøger, fordi jeg var sikker på at blive skuffet; slugte Jakob Ejersbos 700 siders “Liberty” og bagefter “Eksil” (var ikke så vild med “Revolution”…) en uge før jeg havde termin med lillesøster; var ukontaktbar på en ferie i Sverige, fordi jeg havde fået “The hunger games”-triologien af min svigerinde…
Som sagt, hvad som helst der fanger min opmærksomhed. Nogle bøger skuffer, men langt de fleste glæder. Nogle er hurtigt glemt, mens andre bliver hængende i baghovedet lang tid efter at sidste side er læst.
Engang købte jeg de bøger jeg gerne ville læse, men har efterhånden erkendt at de fleste bøger kun bliver læst en gang og så står de ellers og samler støv på hylden resten af tiden. I stedet benytter jeg glad og gerne det lokale bibliotek. Nogle gange ved jeg præcis hvad jeg går efter, laver en reservation på bogen og venter på at den bliver ledig. Andre gange bliver jeg inspireret af hvad bibliotekarerne har sat frem til udstilling og prøver at tage en tilfældig bog med hjem.
Jeg har lige hentet den næste bog jeg skal i gang med – glæder mig:-)
Khaled Hosseini

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VM i Brasilien = alenetid til mor